Finans Impact
På kanten af kollaps: Lad os lige hylde 10-års-fødselaren
KÆRE LÆSER
Lad os lige stoppe op. Se os tilbage. Og tage ja-hatten på for en kort bemærkning.
For mens det internationale klimadiplomati vakler på kanten af kollaps forud for det vigtige klimatopmøde i Amazonas i næste måned, har jeg valgt at bruge dette nyhedsbrev til at hylde en kommende fødselar.
Det er nemlig snart 10 år siden, at den hidtil vigtigste klimaaftale blev underskrevet af 195 lande i et konferenceområde tæt ved lufthavnen Paris-Le Bourget i den franske hovedstad.
Med Parisaftalen, som den hedder, anerkendte verdens politiske ledere i samlet flok »behovet for en effektiv og gradvis reaktion på den presserende klimatrussel.«
Og allervigtigst: I artikel 2 fik man præciseret målsætningen om, at »holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 grader Celsius over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader«.
Det lyder som et teknisk formuleret kompromis. Det er det også. Men det er ikke desto mindre en formulering, der har haft en enorm betydning for udviklingen af internationale samfund.
I dag fokuserer vi mest på, at målsætningerne hænger i en ualmindelig tynd tråd, men i en ny analyse bliver vi lige mindet om, at det ikke har været forgæves. Bestemt ikke.
Det er eksperter fra organisationen Energy & Climate Intelligence Unit, der har været i arkiverne og set på, hvordan fremtidsudsigterne egentlig så ud for solceller, vindmøller, elbiler og CO2-udledning, før klimatopmødet i Paris i 2015.
Når man sammenligner med situationen i dag, er forandringen slående. Investorer og virksomheder har lyttet til den politiske retning, der blev sat i Paris. Også selv om mange grønne teknologier har været ramt af store udfordringer de seneste år.
- I 2015 forudså BP’s Energy Outlook, at ikke-fossile kilder ville levere 38 pct. af strømproduktionen i 2035, men allerede i 2024 nåede andelen op på 41 pct.
- Sol- og vindenergi er vokset 15 gange hurtigere end det Internationale Energiagentur (IEA) forudsagde i 2015.
- Den samlede globale kapacitet for solenergi er fire gange så høj, som IEA forudsagde for 10 år siden.
- Elbiler ligger 40 pct. foran prognoserne fra 2015 og har reduceret olieforbruget med 1,8 mio. tønder om dagen.
- Investeringerne i ren energi vil nå op på 2,2 billioner dollar i 2025, hvilket er det dobbelte af udgifterne til fossile brændstoffer.
- Den grønne energisektor beskæftiger nu flere mennesker end den fossile industri.
- Væksten i de globale CO2-udledninger er faldet til en femtedel af niveauet fra 2015.
Resultaterne bliver dog skæmmet af, at der lige nu er mere splittelse på den internationale klimascene, end der har været siden Parisaftalen blev underskrevet.
For 12 dage siden saboterede Trump-administrationen en skelsættende FN-klimaaftale inden for skibsfarten.
Mange forventer nu, at amerikanerne vil forsøge noget tilsvarende, når regeringsledere i slutningen af næste uge samles på kanten af Amazonas-regnskoven til Cop30. Et klimatopmøde, der ellers har været udpeget som mødet, hvor landene skulle finde løsninger til at holde Parisaftalens målsætninger inden for teoretisk rækkevidde.
Det kommer jeg til at dække indgående, når jeg selv rejser til den brasilianske regnskov for at finde ud af, om det internationale samfund stadig kan enes om at bremse den presserende klimatrussel.
Indtil da kan vi godt glæde os over, at Parisaftalen - uanset hvad - har sat gang i en grundlæggende ændring af vores energisystem.
»Er det nok til at holde os sikre? Nej, det er det helt klart ikke. Er det et bemærkelsesværdigt fremskridt i forhold til, hvor vi var på vej hen? Det er det helt klart,« konkluderer Gareth Redmond-King, der er programchef hos Energy & Climate Intelligence Unit.
Klimademonstranter i Paris til Cop21 i 2015. Foto: Mal Langsdon/Reuters
Som altid er dette nyhedsbrev også en kærkommen lejlighed til at samle op på andre klimahistorier fra den forgangne uge. Her er tre skud fra mig og mine kolleger på Finans, hvor vi fortsætter vores fokus på elektrificeringen i Danmark - og mangel på samme.
Nyheder
55 milliarder skattekroner på højkant: Minister afviser løsningen, som hele industrien skriger efter
Erhvervslivet presser på for nye målsætninger, handlingsplaner og støtteordninger, der kan få gang i efterspørgslen efter grøn strøm. Men nu får de en blank afvisning fra klimaminister Lars Aagaard (M). Det er selv om staten har 55 mia. kr. på højkant på grund af en støtteordning til tre kommende havvindparker.
I Holstebro løser jernstøberi industriens grønne hovedbrud: »Det hele handler om bundlinje«
Hvis Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas og lykkes med grøn omstilling, skal industrien over på el. Udviklingen står dog i stampe. Finans har derfor besøgt jernstøberiet Birn, som fremhæves som mønstereksemplet på en succeshistorie.
EU’s opgør med grønne rapporteringskrav fejlede: »Det er EU’s troværdighed, der er på spil«
En pakke med forenklinger af EU-regler kunne have fritaget flere tusinde danske virksomheder for meget omfattende rapportering om deres aftryk på klimaet. Men stik imod forventningerne blev aftalen nedstemt af Europa-Parlamentet, og dermed kan de ramte virksomheder nu få meget travlt.
Ugens klimatal
295
kilometer i timen blev vindstyrken målt til under orkanen Melisse i Jamaica, skriver BBC. Det er ifølge Washington Post den kraftigste orkan i 174 år.
