Finans Impact
Milliardkoncern sløjfede i al ubemærkethed sit klimamål - hvem bliver den næste?
KÆRE LÆSER
I dag har jeg valgt at zoome ind på en historie, der ligner et dystert forvarsel for 2026.
Tidligere i år kom milliardkoncernen Coloplast nemlig frem til, at det ville blive en umulig opgave at leve op til det klimamål, som koncernen satte for mere end fem år siden. I 2030 skulle klimabelastningen fra egen drift være fjernet, mens CO2-udledningerne fra værdikæden skulle halveres.
Især den sidste del har givet panderynker. Coloplast lever af at sælge stomiposer og andre medicinske hjælpemidler af plast, og det har vist sig at være ualmindelig vanskeligt at skaffe det bæredygtige plastmateriale i den rigtige kvalitet.
Hvad gør man ved det? I Coloplasts tilfælde besluttede den midlertidige adm. direktør Lars Rasmussen sig for at ændre målsætningen. Ret markant endda.
I september sænkede Coloplast således sit 2030-mål fra 50 til 10 pct. CO2-reduktion i værdikæden opgjort per produkt. Det skete i al ubemærkethed. Selv om det blev meldt ud i en selskabsmeddelelse og omtalt på en kapitalmarkedsdag, var der ingen medier, der opfangede historien.
Lige indtil nu, hvor branchemediet Sustain Report har stillet skarpt på medicoselskabets grønne backtracking, som får eksperter til at tage sig til hovedet.
»Omfanget af nedskaleringen er ekstremt,« siger Frederic Hans, der er klimapolitisk rådgiver hos tænketanken NewClimate Institute, til Sustain Report.
Coloplast forklarer til Finans, at det begrænser valget af materialer og teknologi, når det handler om udstyr til medicinske formål. Derfor har det været sværere end ventet at få leverandører til at reducere udledningerne, lyder det fra Coloplast, der samtidig forsikrer, at de fortsætter arbejdet med at finde bæredygtige alternativer.
Der er næppe nogen tvivl om, at opgaven med det bæredygtige plast er super kompleks. Og måske er det også rigtigt, når virksomheden konkluderer, at det simpelthen er urealistisk at få udledningerne halveret inden 2030.
Men under alle omstændigheder er det udtryk for, at virksomhedens klimamål har haft mere karakter af håb end af realisme. Og sådan har det efter alt dømme været i mange af de virksomheder, der gerne ville tjekke ind i den grønne omstilling.
Spørgsmålet er nu, hvem der bliver den næste store milliardkoncern, der smider det grønne håndklæde i ringen.
Et godt bud er Mærsk, som skal have skåret 77 millioner ton CO2 af sine årlige udledninger frem mod 2040. Det er mere end hele Danmarks årlige CO2-aftryk.
Ingen andre danske klimamål har en større betydning for det globale CO2-regnskab, og lige nu afhænger Mærsks grønne omstilling af, at verdens politiske ledere kan enes om en global klimaskat på skibsfarten. Vel at mærke et tiltag, som Donald Trump kæmper indædt imod.
»Selvfølgelig vil vi gøre alt, hvad vi kan for at nå det (2040-målet, red.), men der er mange ting, vi ikke kan kontrollere,« siger Mærsks chef for energiomstilling, Morten Bo Christiansen, i dette nye interview.
Vestas og Bestseller har også tidligere varslet, at det kan blive nødvendigt for dem at opgive deres klimamål for 2030 af forskellige årsager.
Og da Carbon Disclosure Project (CDP) tidligere i år nærstuderede danske virksomheders klimaplaner, viste det sig, at 51 pct. af de danske virksomheder er på afveje i forhold til at nå deres egne klimamål.
Siden den opgørelse blev lavet, har Donald Trump for alvor foldet sin klimamodstand ud over det geopolitiske landskab. EU har fjernet krav om klimarapportering for ca. 2.000 danske virksomheder. Og det stort anlagte klimatopmøde i Brasilien floppede fælt.
Alt sammen peger i samme retning.
Coloplast vil snart få følgeskab af andre store virksomheder, der smider de oprindelige klimamål i skraldespanden til fordel for nogle langt mindre ambitiøse udmeldinger. Det tør jeg godt vædde en CO2-neutral stomipose på.
Spændende bliver det til gengæld at se, hvem der giver op, og hvem der insisterer på at holde det, man tidligere har lovet.
Lars Rasmussen er midlertidig adm. direktør i Coloplast. FOTO: Niels Hougaard
Så nåede vi igennem det, der bliver årets sidste nyhedsbrev fra min hånd. FINANS IMPACT holder nemlig en forlænget juleferie og er tilbage i slutningen af januar.
Men inden vi lukker helt ned, får du lige tre vigtige klimanyheder fra den forgangne uge.
Nyheder
»Et meget, meget vigtigt skridt«: Tysk minister er klar med 10 mia. kr. til danske brintfabrikker
Det danske brintrør er kommet et stort skridt nærmere, efter at den tyske regering har afsat 10 mia. kr. til at støtte danske producenter af det grønne brændstof. »Det viser, at tyskerne vil den grønne brint, og at de ikke har så mange andre steder, de kan få den fra,« siger klimaminister Lars Aagaard (M).
EU’s opgør med grøn rapportering skaber bekymring hos to store virksomheder
Den netop vedtagne lempelse af EU’s bæredygtighedsrapportering vækker begejstring mange steder i dansk erhvervsliv - men ikke overalt. To større danske virksomheder frygter konsekvenserne på flere punkter.
Direktør tog springet til grøn strøm og skar en fjerdedel af prisen
Et grønt Danmark uafhængigt af russisk gas kræver, at flere industrivirksomheder tager springet over til produktion drevet af strøm. I Billund har fjernvarmeværket brugt 250 mio. kr. på omstillingen og kan som resultat sænke varmeprisen med en fjerdedel.
Dagens klimatal
23
tyfoner har ramt Filippinerne i løbet af 2025 og alene i november har flere hundrede mennesker mistet livet, skriver Dagbladet Information.
