Finans Impact
Sandhedens time: Danske virksomheder styrer mod ærgerlig klimarekord
KÆRE LÆSER
Jeg har en indrømmelse.
Jeg er ret begejstret for at læse kringlede og svært gennemskuelige klimaregnskaber, især når de kommer fra landets største CO2-udledere. Og jeg skal da lige love for, at jeg har fået lysten styret i den seneste uge.
Mens årsrapporterne er strømmet ud med dramatiske meldinger om fyringsrunder og geopolitiske udfordringer, er klimarapporteringen gået under radaren. Derfor må det være på sin plads at bruge dette nyhedsbrev til at zoome lidt ind på virksomhedernes grønne omstilling.
Klimaregnskaberne er nemlig en slags sandhedens time, der giver et unikt indblik i, hvordan det skrider frem. Ikke bare i de enkelte virksomheder, men også i hele det internationale samfund, som de store selskaber er så afhængige af.
Og det står hurtigt klart, at det er et alvorligt øjebliksbillede, de nye klimaregnskaber maler.
Mange af de største danske virksomheder har skruet markant op for deres CO2-udledning. Vi snakker om selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, DSV, Vestas, Carlsberg og Ørsted.
Tilsammen har de i løbet af 2025 øget udledningerne med over 10 mio. ton CO2 og sender dansk erhvervsliv på kurs mod en ny ærgerlig rekord i klimabelastning.
Bag stigningen gemmer der sig imidlertid en vifte af gode forklaringer.
DSV og Carlsberg har f.eks. foretaget store opkøb, og klimaet tager ikke skade af, at nye aktiviteter kommer på danske hænder. Novo har bygget fabrikker i hobetal for at følge med efterspørgslen på fedmemedicin. Mærsk har været tvunget til at sejle længere på grund af uroligheder omkring Det Røde Hav. Og Ørsteds tal er påvirket af et stigende salg af gas fra Tyra-feltet i Nordsøen.
Med andre ord ville det være forkert at konkludere, at de danske virksomheder har smidt håndklædet i ringen og indstillet klimakampen. I flere tilfælde er der nærmere tale om ekstraordinære omstændigheder, der dækker over fremskridt omkring kerneaktiviteterne.
Det ændrer bare ikke ved, at klimabelastningen stiger. Igen.
Helt grundlæggende er problemet, at de store virksomheder har utrolig svært ved at finde svar på, hvordan de skal levere massive CO2-reduktioner fra værdikæden, mens de vokser. I bl.a. Mærsk, Novo og Vestas er udledningerne endda steget, når man opgør det per omsætningskrone eller produceret enhed.
Det er bekymrende. Og som jeg ser det, tegner der sig tre centrale forklaringer.
- Politikerne leverer ikke, hvad de har lovet, og hvad der er nødvendigt. Det er allertydeligst i situationen omkring Mærsk, der er dybt afhængig af en global CO2-skat på shipping, men den fik Donald Trump som bekendt sparket til hjørne i efteråret, og derfor hænger klimaplanen i en tynd tråd på Esplanaden. Men manglende politisk handlekraft rammer også mange andre selskaber, der bl.a. har brug for grøn strøm og et velfungerende elnet for at kunne omstille produktionen.
- Omverdenens pres for klimahandling er stærkt nedadgående. Det står ikke sådan direkte i rapporterne, men ordlyden er anderledes end sidste år, og der er en undertone af, at omstillingen er blevet mindre forretningskritisk på den korte bane. For bare et år siden frygtede virksomhederne, at de ville blive lagt på is af både investorer, forbrugere og politikere, hvis de ikke kunne levere på klima. Sådan er det ikke på samme måde længere. Og i Mærsk har topchef Vincent Clerc konstateret, at kunderne ikke vil betale for en grønnere transport.
- Geopolitisk uro stjæler opmærksomheden fra klimadagsordenen, og det er ikke så mærkeligt. Uanset hvor bekymret man måtte være for klodens tilstand, så er det i et forretningsmæssigt perspektiv en mere langsigtet trussel. Især når man samtidig har en amerikansk præsident, der rokker ved toldsatser og fundamentale spilleregler med få timers varsel.
Mærsk-topchef Vincent Clerc. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Det er således heller ikke i sig selv en skandale, at udledningerne stiger i en periode. Men det står og falder med, at virksomhederne har troværdige planer for, hvordan de meget snart får vendt skuden og reduceret klimabelastningen - også selvom de vokser.
Det kommer jeg til at dykke meget mere ned i over de kommende uger sammen med min kollega Simone Scheuer-Hansen. Jeg håber, du vil læse med.
Indtil da kan du læse med på nogle af de andre vigtige klimahistorier, som vi har bragt på Finans i den forgangne uge.
God læselyst.
Nyheder
Minister lægger an til gennemgribende oprydning i Energinet
Efter massive forsinkelser i udbygningen af det danske elnet lægger energiminister Lars Aagaard (M) nu an til en gennemgribende oprydning i statens problemramte monopolselskab Energinet. Ministeren vil bl.a. have analyseret, om tiden er inde til at splitte Energinet op og overlade nogle af de vigtige opgaver til andre private eller offentlige selskaber. Det siger han i et interview med Finans.
Danske pensionskæmper vil spinde guld på Indiens grønne boom
Fem danske pensionskasser og Impact Fund Denmark skyder 320 mio. kr. i indisk solenergi. Det er perfekt timing ifølge PKA-direktør Jon Johnsen, der er på jagt efter nye investeringsområder på grund af den geopolitiske uro og Trumps uforudsigelige handlinger.
Efter amerikansk mareridt: Sådan vil Ørsted tilbage i topform
Havvindgiganten Ørsted slikker stadig sår efter store amerikanske tab, men i Europa er topchef Rasmus Errboe begejstret for udsigterne til store mængder havvind på attraktive vilkår. Det er på hjemmebanen, at Ørsted skal vækste fremadrettet, siger han i et interview med Finans.
Dagens klimatal
500.000
flere personer risikerer at dø af malaria i 2050 på grund af klimaforandringer. Det fremgår af en videnskabelig artikel i Nature, skriver Carbon Brief.
