Finans Impact
Sagde han virkelig det? Forfatteren smider en stille bombe i slaget om atomkraft
KÆRE LÆSER
Jeg er dybt fascineret af slaget om atomkraft.
Ingen andre steder i den danske debat om energi og klima er fronterne så skarpt trukket op. Og ingen andre steder er man så uenige om fakta.
Det blev understreget, da klimaminister Lars Aagaard for nylig fik den analyse, regeringen har bestilt om de nye små atomkraftværker.
Konsulenter fra danske Ea Energianalyse og finske Technical Research Centre of Finland har undersøgt mulighederne for at indpasse den såkaldte SMR-teknologi i det danske energisystem frem mod 2050. Det vil regeringen gerne være klogere på, inden man skal beslutte, om det 40 år gamle forbud skal ophæves.
Men analysen har ikke skabt en fælles forståelse af fakta. Det afslører udlægningen af rapportens konklusioner fra forskellige fløje i debatten.
»Små atomreaktorer har ingen rolle at spille i Danmark,« skrev vindindustriens interesseorganisation Green Power Denmark.
Kernekraftalliancen, som bl.a. har Dansk Industri og Novo Nordisk Fonden i ryggen, konkluderede på baggrund af samme analyse, »at kernekraft kan være relevant i Danmark fra 2040.«
For at få en opklaring ringede min kollega Victor Emil Kristensen derfor til en af forfatterne bag analysen, Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse.
Den korte version af samtalen er, at ingen af interesseorganisationerne har ret. Sandheden ligger et sted midt imellem. Og det var måske, hvad man kunne forvente.
Men så smider forfatteren en stille bombe i debatten om atomkraft.
Det er en kende teknisk, så lad os først lige få to centrale forudsætninger på plads:
- De små modulære reaktorer, som mange sætter stor lid til, virker ikke endnu. Det er dem, der kan være i en container og sættes sammen som legoklodser, så de passer ind i ethvert energisystem. Derfor tager analysen udgangspunkt i tilgængelig og kendt SMR-teknologi, og så taler vi faktisk om et temmelig stort atomkraftværk. Mindre end de klassiske atomkraftværker, naturligvis. Men stadig et kraftværk omtrent på størrelse med Nordjyllandsværket, fortæller Hans Henrik Lindboe.
- For at få økonomien til at hænge sammen inden 2050 er det afgørende, at den afledte varme fra atomkraftværket kan bruges som fjernvarmeforsyning. Det er ikke noget, som er udbredt i dag, men Hans Henrik Lindboe kan ikke se nogen teknologiske barrierer for det.
Og så kommer vi frem til pointen.
Hvis atomkraftværket skal kobles på fjernvarmesystemet, kræver det nemlig, at det ligger tæt ved en af de store danske byer, hvor fjernvarmen er udbygget.
Med andre ord: Atomkraftværket på størrelse med Nordjyllandsværket vil skulle placeres i eller tæt ved en større by som Aarhus eller København. Ellers hænger økonomien ikke sammen for dansk atomkraft i perioden 2040-2050, konkluderer forfatteren selv.
»Uden det (en sammenkobling med fjernvarmen, red.) forsinkes tidshorisonten med næsten 20 år. Så vil det først være rentabelt omkring 2060 i vores centrale vurdering. Det er ikke småting. Varmen skal tages alvorligt,« siger Hans Henrik Lindboe i interviewet.
Det bør give stof til eftertanke.
For selv om befolkningen i stigende grad bakker op om atomkraft, så kan det meget vel være en gamechanger, hvis reaktoren skal placeres i udkanten af hovedstaden. Alle erfaringer viser i hvert fald, at naboerne er i stand til at mobilisere massiv modstand, når det gælder opstilling af vedvarende energianlæg.
Det forhold er hidtil gået under radaren, og det bør som minimum indgå som en central del af overvejelserne, inden man satser stort på atomkraft i Danmark.
Og nej. Det er ikke i sig selv et forhold, der behøver at påvirke debatten om det 40 år gamle forbud mod atomkraft, som en stribe borgerlige partier ønsker at ophæve.
For det første er der kun tale om en analyse med de usikkerheder, sådan en indeholder. Og så er der jokeren i form af de helt små reaktorer i containerstørrelse.
Dem har eksperterne ikke regnet på, og de vil få regnestykket og placeringerne til at se helt anderledes ud. Det kræver bare lige, at teknologien kommer til at virke.
Barsebäckværket i Malmø. Foto: Thomas Lekfeldt
Ud over atomkraft har vi på Finans brugt den forgangne uge på at dykke ned i årets klimarapporter fra landets største virksomheder. Hvad vi har fået ud af det, kan du se i artikeloverblikket herunder.
God læselyst.
Nyheder
Offentlig storleverandør i skudlinjen: Netcompany ser stort på klimamål
Netcompany har som det eneste af landets største børsnoterede selskaber i Danmark fravalgt at sætte et mål for koncernens samlede CO2-reduktioner. Det vækker opsigt blandt eksperter og på Christiansborg, hvor flere partier vil se på, om klimamål i fremtiden skal være et krav for at byde på store offentlige kontrakter.
Danmarks grønne fyrtårn kapitulerer
Vindmøllekæmpen Vestas har opgivet kampen for at blive CO2-neutrale i selskabets egen drift i 2030. Det bekræfter Vestas’ chef for bæredygtighed Lisa Ekstrand. »Vores mål er ændret, men ambitionen er fortsat høj. Hvor vi tidligere sigtede efter fuld dekarbonisering i 2030, går vi nu efter en absolut reduktion på 50 pct.,« siger hun til Finans.
»Det ser meget svært ud«: Novos grønne fremskridt ædt op af buldrende vækstrater
Voldsom vækst har for tredje år i streg fået Novos klimaaftryk til at vokse med tocifrede vækstrater. Samtidig ved selskabet stadig ikke, hvordan man skal opfylde et ambitiøst klimamål i 2033. Eksperter begynder at tvivle på Novos grønne løfter.
Dagens klimatal
0,1
grader har gennemsnitstemperaturen været i Nuuk i januar. Det er 7,8 grader varmere end normalt, skriver DR.
