Finans Impact

KÆRE LÆSER

Første udgave af denne uges nyhedsbrev blev sendt ud med lidt problemer i formateringen. Det beklager vi. Her har du den rigtige version.

Dette nyhedsbrev skriver jeg om:

»Resultatet ser noget broget ud,« lød det med statsminister Mette Frederiksens (M) egne ord, da hun på valgnatten gjorde status foran sine partifæller i Christiansborgs fællessal.

Et usædvanligt kludetæppe af et valgresultat tyder på, at man skal ud i lange og hårde forhandlinger for at finde en ny regeringssammensætning. Og lige nu er det umuligt at forudse, hvilke partier der skal styre Danmark i de næste fire år.

Samtidig rykker krigen i Mellemøsten tættere på de danske virksomheders bundlinje og borgernes pengepung. Stigende olie- og gaspriser slår allerede igennem, men det er småting i forhold til, hvad vi kan ende i over de kommende uger.

Ifølge topchefen for Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, er krigen i Mellemøsten den største globale trussel mod energisikkerheden i historien. Skrækscenariet er en regulær mangel på energi, der kan sprede sig til en global økonomisk krise, som vil ramme alt og alle.

Så forhåbentlig skal partierne ikke bruge alt for mange uger på at lægge regeringskabalen. Der er nemlig brug for, at en ny dansk regering hurtigst muligt anviser vejen for, hvordan Danmark styrer bedst muligt igennem energikrisen.

På den korte bane handler det om at tage hånd om danskernes økonomi, lød det fra Mette Frederiksen på valgnatten. Det er flere andre partier efter alt at dømme med på.

Spørg bare Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der tirsdag brugte partikassen til at betale for billigere benzin og diesel på 200 tankstationer rundt i landet.

Men uanset hvor mange checks og rabatter der deles ud fra Christiansborg, løser det ikke det reelle problem.

Vi er ekstremt sårbare over for krisen i Mellemøsten. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa, hvor størstedelen af energien kommer udefra i form af olie og gas fra bl.a. Mellemøsten, Rusland og USA.

I Europa har vi ganske enkelt ikke olie og gas nok i vores egen europæiske undergrund til at forsyne os selv.

Det har vi historisk løst ved at købe stort ind af Putins gas, og da den ikke gik længere, skiftede vi til flydende gas fra især USA. Og så er der selvfølgelig Mellemøsten, der hele vejen igennem har været storleverandør af fossil energi til Europa.

Men den går ikke længere. Det udstiller krisen i Hormuzstrædet med al tydelighed.

Man er nødt til at finde andre veje til at producere vores egen energi i Danmark og Europa. Svaret er grøn strøm, men som jeg skrev forleden, viser en rundspørge blandt partierne, at de er dybt uenige om, hvordan den vej ser ud.

Uenigheden handler langt henad vejen om, hvor energien skal komme fra. Skal vi fortsætte udbygningen af store solcelleparker? Hvor meget statsstøtte vil vi kaste efter havvind? Og hvilken rolle skal atomkraft spille?

Selv hvis partierne i en kommende regering kan finde et kompromis på den del, venter der en ofte overset opgave med at få virksomheder og borgere til at bruge strømmen. For det er vi ikke særlig gode til.

De seneste tal er fra 2024. De viser, at strøm udgjorde 21,6 pct. af Danmarks energiforbrug. Og selv om vi taler meget om den grønne omstilling, har elektrificeringsgraden kun flyttet sig nogle få procentpoint over de seneste årtier.

Her er det ikke nok, at flere bilister køber en elbil. Den helt store opgave handler om at få virksomheder og varmeselskaber til at skifte den fossile energi ud med grøn strøm.

Partierne er dog enige om én ting: Det er en politisk opgave at sikre, at industrien, varmesektoren og transportsektoren i højere grad elektrificerer deres energiforbrug.

Det er den samstemmende melding fra de otte partier, der har valgt at svare på Finans’ spørgsmål om, hvordan vi kommer fri af den importerede fossile energi.

Spørgsmålet er så, hvordan det skal ske. Og her kan man passende genbruge Mette Frederiksens formulering på valgnatten. Det ser nemlig straks mere broget ud.

Dertil kommer, at det danske elnet er i en så dårlig forfatning, at det lige nu er umuligt for mange virksomheder at blive tilkoblet elnettet, hvis de gerne vil skifte til grøn strøm. Det har vi skrevet rigtig meget om på Finans, og det er en opgave, som vil kræve en ekstraordinær indsats fra en kommende regering.

Nu er det i første omgang op til Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen (M) og de øvrige partiledere at nå til enighed om en kommende regeringsdannelse.

Men derefter venter der altså en ny stor opgave med at gøre Danmark og Europa langt mere modstandsdygtige i forhold til energiforsyningen. Og også her ligner det en øvelse i kompromissets kunst.

Mette Frederiksen holder tale på valgnatten. FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er også sket

»Det er jo helt vildt«: To tidligere blå ministre udpeger kæmpe svigt i valgkampen
Forud for valgkampens slutspurt fik jeg muligheden for at interviewe to tidligere borgerlige ministre, der brændte for at aflevere et vigtigt budskab. Connie Hedegaard og Tommy Ahlers deler nemlig en frustration over, at klima og energiforsyning fyldte så lidt i valgkampen.

»Vi ser lige nu problemet med Hormuzstrædet. Det er jo helt vildt,« lød det fra Connie Hedegaard.

»Det er i den grad i vores strategiske interesse at sørge for, at vi er langt mere robuste og har vores egne energisystemer. Derfor kan jeg heller ikke forstå, at det ikke fylder mere i valgkampen,« sagde den tidligere klimaminister for Konservative.

Det er nemlig flere af de helt store udfordringer, der er på spil: Landets sikkerhed, virksomheders konkurrencekraft og klimakrisen.

»Derfor er det både ærgerligt og underligt, at klima ikke fylder mere i denne valgkamp,« sagde Venstres tidligere forsknings- og undervisningsminister, Tommy Ahlers.

Læs hele interviewet her.

Dansk industrigigant advarer om stor sårbarhed: »Det er rigtig skidt den dag, der ikke længere er fred i Danmark«
For første gang nogensinde blev frygten for sabotage på energianlæg bragt ind i en dansk valgkamp, da den nu tidligere klimaminister Lars Aagaard (M) foldede sine bekymringer ud i et interview med Finans.

Aagaard advarede om, at det er tid til at beskytte vores vigtige energianlæg mod russerne, og han er ikke den eneste, der er bekymret.

Forleden interviewede min kollega Victor Emil Kristensen kommerciel direktør Michael C. Hjorth i det børsnoterede NKT, der er producent og leverandør af kabelteknologi til energisektoren.

Ifølge ham bør Europa i langt højere grad fokusere på beskyttelse af sårbar energiinfrastruktur, som med simple midler kan sætte store dele af samfundet ud af drift.

»Vi spiser stadig af fredsdividenden. Vi lever i et trygt samfund, og det har vi designet vores elsystem ud fra. Det er godt, så længe der er fred i Danmark. Det er rigtig skidt den dag, der ikke længere er fred i Danmark,« siger Michael C. Hjorth.

Læs hele interviewet her.

Uro for oliepris får efterspørgslen på grøn løsning til at eksplodere
Mens krigen i Mellemøsten og de stigende olie- og gaspriser vækker stor bekymring blandt mange af de erhvervsfolk, jeg har talt med i de seneste uger, er der i hvert fald en branche, som har noget at glæde sig over.

Situationen har nemlig udløst travlhed blandt de danske varmepumpevirksomheder.

Her har udsigten til tårnhøje energipriser fået interessen for at skifte olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe til at vokse blandt de stadig mere nervøse privatkunder. Det gælder bl.a. i energiselskabet OK, hvis varmepumpeforretning i skrivende stund får 200 pct. flere henvendelser end normalt.

Læs historien fra Simone Scheuer-Hansen her.

Dagens klimatal

11

år er der gået siden 2015, og det er samtidig de 11 varmeste år, der nogensinde er blevet målt, skriver DR på baggrund af nye tal fra Verdens Meteorologiske Institut (WMO).