Økonomi

Aktierne er nu dyrere end før blodbadet for 10 år siden

De brede aktieindeks i USA, Danmark og globalt er nu alle dyrere end før finanskrisen. Men de er ikke alarmerende dyre, vurderer flere eksperter.

Artiklens øverste billede
Billedet, der om noget symboliserer finanskrisen: Ansatte forlader Lehman Brothers' med deres personlige ejendele i en papkasse. Investeringsbankens konkurs den 15. september 2008 sender chokbølger ud over hele verden og udløser den globale recession i 2009. Foto: AP/Mary Altaffer

Mens det længste aktieopsving i USA nogensinde viser svaghedstegn, leder mange investorer efter tegn på den næste nedtur her 10 år efter finanskrisens udbrud.

Samtidig er aktierne i både USA og herhjemme er dyrere prissat end før finanskrisen på flere parametre.

Selvom det ikke automatisk betyder at store kursfald er i vente, så gør det aktiemarkedet sårbart overfor skuffende indtjening i virksomhederne, pludselige rentestigninger og økonomisk afmatning, vurderer flere eksperter.

Forhistorien

I efteråret 2007, kort før aktiemarkedet toppede, handlede det hedengangne KFX-indeks - der kan sammenlignes med nutidens toneangivende OMX 25 Cap - med en price earning-værdi (P/E) på omtrent 13, viser data fra Morten Kongshaug, tidligere investeringschef i Industriens Pension og i dag partner i selskabet Copenhagen Allocation Partner, hvor han rådgiver investorer om finansmarkederne og investeringer.

Det betyder, at investorerne betalte 13 kr. for én krones forventet overskud i de største danske selskaber.

P/E for det amerikanske toneangivende indeks S&P 500 lå på 14,3 og et bredt udsnit af globale aktier i MSCI World, handlede til en P/E på 13,6 i 2007.

I dag er værdierne for selskaberne i et simuleret KFX-indeks ifølge Morten Kongshaug 18,5, mens S&P 500 handler til 16,8. De globale aktier er nede på 14,8.

De to første indeks ligger i dag således et stykke over deres historiske gennemsnit på omtrent 15,5.

Det bekymrer ikke Henrik Franck, partner i kapitalforvalteren Formuepleje, fordi han regner med, at virksomhedernes indtjening vil stige markant i år.

Markedet forventer ifølge Franck og Nordea at de største virksomheder i USA forbedrer deres indtjening med hele 21 pct. i år og med lidt mindre i Europa.

Hele 80 pct. af de lidt mindre virksomheder i indekset STOXX 1800 forventes at forbedre deres indtjening i 2019, vurderer Nordea.

Det er dog ikke sandsynligt, påpeger Nordeas strateger anført af chefstrateg Mikael Sarwe.

»Indtil videre har markedet valgt ikke at udfordre de rekordhøje forventninger til indtjeningerne i 2019. Men det er selvfølgelig ikke særligt sandsynligt, at 80 pct. af virksomhederne forbedrer deres indtjening,« skrev han i et notat forleden.

Markedet så ved første øjekast heller ikke dyrt ud i efteråret 2007, ifølge Morten Kongshaug, der dengang var aktiestrateg i Danske Bank, fordi forventningerne til virksomhedernes indtjening var skyhøje.

Aktierne faldt dog alligevel som sten, da finanskrisen eskalerede med konkursen i investeringsbanken Lehman Brothers i september 2008.

Økonomien gik efterfølgende i dørken, da bankerne skruede voldsomt ned for udlån til hinanden, til virksomheder og til markedsdeltagerne.

Virksomhedernes indtjening styrtdykkede og investorerne flygtede fra aktiemarkedet. Da man nåede bunden i løbet af 2009, var værdien af KFX og S&P 500 mere end halveret.

FAANG

Hverken Morten Kongshaug eller Henrik Franck forventer det samme bratte fald i økonomien eller kurserne denne gang.

»Jeg vil ikke sige, at der ikke er nogle faresignaler, men det ligner ikke, at vi får en ny finanskrise,« siger Henrik Franck, der i 2007 og 2008 var investeringschef i PFA.

Selvom indtjeningsvæksten i USA skulle falde en smule, vil der ifølge Henrik Franck stadig være plads til kursstigninger.

De mange aktierekorder i USA og Danmark er dog hjulpet kraftigt på vej af en eksplosion i priserne på ganske få aktier.

Renser man f.eks. de højt profilerede teknologiselskaber Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google – de såkaldte FAANG - ud af de amerikanske indeks, så er de ifølge den amerikanske storbank Citigroup faktisk i rødt for året.

P/E-værdierne på mange af disse aktier er nu også meget høje. Netflix handler f.eks. til en P/E på næsten 100, Amazon på omtrent 88. Det lyder voldsomt, men i Amazons tilfælde er det næsten en halvering siden februar.

Herhjemme er kursstigningerne i det nuværende C25-indeks også hjulpet kraftigt på vej af en håndfuld aktier specielt inden for medicinal- og medicoindustrien.

Høreapparatproducenten William Demant og medicinalselskabet Lundbeck steg f.eks. hhv. 72 og 50 pct. på børsen i år, inden regnskaberne for 2. kvartal ramte gaden forleden og bremsede udviklingen.

For William Demant er P/E dog stadig 36 og næsten 29 for Lundbeck. Højdespringeren er dog medicoselskabet Ambu, hvis P/E ligger på hele 208.

Erstatter man derefter et års indtjening i P/E og i stedet ser på de sidste 10 års indtjening, får man den såkaldte CAPE P/E udtænkt af den nobelprisvindende økonom Robert Shiller.

I den målestok er de amerikanske meget dyre - faktisk næsten lige så dyre, som før krakket i 1929 og på vej mod niveauet lige før dotcom-krakket i 2000.

Slutspillet

Citigroup og Morten Kongshaug er derfor bange for, at den næste aktienedtur begynder i netop disse højprofilerede aktier og spreder sig derfra.

Specielt siden aktiekorrektionen i begyndelsen af året er pengene strømmet ind i denne gruppe af aktier, mens de brede indeks lider, vurderer Citigroup.

Så smalle satsninger kan give voldsomme kursfald, hvis mange vil sælge på én gang, advarer banken. Nedturen kan ramme økonomien og sætte en lavine af kursfald på andre områder i gang, advarer den.

»Det er sådan, langvarige aktiefald begynder,« skrev bankens strateger i et notat forleden.

Et andet smertensbarn i ligningen er renteudviklingen. Markederne værdiansætter bl.a. aktier ud fra, hvordan de ligger i forhold til renterne.

En lav rente tvinger investorer ud på aktiemarkedet, og bevirker, at de vil betale en højere kurs for den samme krones indtjening.

Omvendt betyder højere renter, at de vil betale mindre for den samme indtjening. Og at de virksomheder, som har lånt i stor stil, får sværere ved at betale tilbage.

Siden januar er forventningerne til renterne steget støt, i takt med at inflationen stiger, og centralbankerne gør klar til at stramme pengepolitikken.

»Vi har efter finanskrisen været ude i det vildeste centralbankeksperiment nogensinde. For investorer har det betydet, at de, som normalt køber obligationer, har købt aktier og alternativer,« siger Morten Kongshaug.

»Hvis det ender med en ny gældskrise, kan konsekvenserne blive større end under finanskrisen,« fortsætter han.

Men indtil videre er dette spekulation. Endnu ser markedet ikke farligt ud, mener Henrik Franck og Morten Kongshaug.

Citigroup har en tjekliste med 18 indikatorer, der skal lyse grønt ved aktiestigninger og rødt for kursfald. Før aktienedturen i 2000 lyste 17,5 af dem rødt, og før nedturen i efteråret 2007 lyste 13 rødt.

Lige nu lyser kun fire felter rødt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.