Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trodser tyrkisk præsident: Banker renten voldsomt op

Den tyrkiske centralbank hæver sin rente til 24 pct., stik i modsætning til ønsket fra landets præsident. Trækket styrker den tyrkiske lira markant.

Lirakrisen i Tyrkiet
Tyrkiets præsident Erdogan har været imod en rentestigning, men bliver trodset af den tyrkiske centralbank. Foto: AP/Burhan Ozbilici

Kender du det med, at du ikke helt ved, om renten på dit lån skal køre fladt videre, eller om det skal stige med 7 pct.?

Næppe, men den fornemmelse har en del personer og virksomheder i Tyrkiet formentlig haft i løbet af torsdag formiddag, inden den tyrkiske centralbank lidt over kl. 13 meldte ud, at man sender den ledende rente op med 6,25 pct. til hele 24 pct.

Inden da var markedets forventninger spændt ud mellem 0 og 7 pct., blandt andet påvirket af, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der en erklæret modstander af rentestigninger - og så sent som i formiddag erklærede sig som fortaler for en rentesænkning.

I det større makroøkonomiske billede er der samtidig tale om et markant skred væk fra den tyrkiske valutakrise, der dominerede erhvervssiderne verden over i de tidlige dage af august i år. Her var netop centralbankens manglende vilje til at trodse Erdogan og hæve renterne, bl.a. andet for at bekæmpe Tyrkiets voldsomme inflation, et kardinalpunkt i den markedsuro, der længe truede med at brede sig langt uden for Tyrkiets grænser.

Om dagens overraskende skridt væk fra Erdogans officielle kurs så holder, er nok det store spørgsmål for markederne nu, lyder den umiddelbare vurdering fra analytikersiden:

»Dagens kommentarer fra Erdogan betyder nok også, at investorerne vil være påpasselige en tid endnu, indtil der er klarere signaler om, at centralbanken virkelig ”får lov” til at føre en uafhængig pengepolitik, som der skal til for at bringe inflationen under kontrol. Investorer vil med andre ord spørge ”hvor lang tid får centralbanken lov til at føre en så stram pengepolitik, der vil kræve høje renter?”,« skriver chefanalytiker Jakob Ekholdt Christensen fra Danske Bank i et notat.

Grebet fra centralbanken styrkede dog umiddelbart den tyrkiske lira markant - grafen forneden viser hvor mange lira, der skal til for at købe en euro. Stigningen tidligere på formiddagen kom i forlængelse af Erdogans ønske om en rentesænkning.

BRANCHENYT
Læs også