Økonomi

Inden renten stiger igen: Det er næste år, der deler vandene

Ingen er for alvor i tvivl om, hvad den amerikanske centralbank gør onsdag aften: Renten ryger op. Kursen for det næste år er der til gengæld stærkt delte meninger om - og meget tyder på, at The Fed skal have arbejdshandskerne på for at få talt markedet på plads.

Den amerikanske centralbankdirektør Jerome Powell. The Fed ventes bredt at hæve renten onsdag - men hvad der sker i 2019 er der markant mere usikkerhed om. Foto: AP/Carolyn Kaster

Markedet er helt sikkert: Onsdag aften hæver den amerikanske centralbank, The Fed, renten - og de fleste venter også et stærkt signal om, at det samme sker igen til december. Den slags manøvre har så sent som i foråret givet markedet nervøse krampetrækninger - men sådan er det ikke mere. Lige nu, altså:

»Normalt siger man, at når renterne stiger, burde aktierne falde. Men det er kun, hvis alt andet er uændret. I stedet ser man, at både den økonomiske vækst stiger, og især at virksomhedernes indtjening stiger. Det betyder også, at det er af de rigtige grunde, at renterne stiger, og at markederne kan tåle det,« siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje...

Læs også
Top job