Serier
0

Regeringens egne tal: Brexit vil gøre briterne fattigere og kan øge gæld med 1.200 mia. kr.

Storbritanniens økonomi kan få et smæk på over 10 pct. i det mest negative scenarie, viser tal, som regeringen er blevet tvunget til at udlevere. Også nationalbanken har dystre udsigter.

Brexit - britisk farvel til EU
Theresa Mays regering er blevet presset til at fremlægge beregningerne for den økonomiske effekt af brexit. Foto: Matt Dunham/AP


Britisk økonomi kommer til at blive ramt af brexit. Og jo mindre man samarbejder med EU fremover, desto hårdere bliver slaget.

Det viser beregninger fra den britiske regering. Oplysninger, som onsdag kom frem, efter at parlamentet har presset premierminister Theresa May og hendes ministre til at bringe tallene frem i lyset. Nye tal fra den uafhængige nationalbank tegner et lignende billede.

Man forstår måske godt, hvorfor regeringen ikke var så vild med at få tallene offentliggjort. Det fremgår nemlig, at også Mays egen plan om et blødt farvel til EU vil have negative, økonomiske konsekvenser.

Den relativt lavere velstand, som beregningerne kommer frem til, vil betyde, at briterne får færre penge til at købe biler, rejser, iPads og øl på pubben for, end de ellers ville have haft.

Prognoserne går 15 år frem i tid og viser, at uanset brexit-model, så falder væksten. Den forsvinder ikke, men bliver mindre, og derfor er bruttonationalproduktet (BNP) relativt mindre om 15 år. I det allerværste scenarie hele 10,7 pct. mindre.

Britisk økonomi slipper billigst, hvis man tager Theresa Mays brexit-plan, der kaldes Chequers. Den svarer i økonomisk henseende langt hen ad vejen til den brexit-aftale med EU, som May nu forsøger at få gennem parlamentet (som man ikke har nået at regne på). Med Mays plan er BNP efter 15 år cirka 0,7-2,2 pct. lavere, end hvis medlemskabet af EU var fortsat. Det svarer til at miste ét års vækst i løbet af 15 år. I en meget optimistisk udgave er minusset kun på 0,2 pct. over 15 år, altså ubetydeligt.

Går briterne med brexit ind i EØS-samarbejdet ligesom Norge, rammes økonomien med ca. 1,4 pct. over 15 år. (i bedste fald kun 0,9 pct.; i værste fald 2,3 pct.).

En handelsaftale med EU, som Canada har, medfører et minus på cirka 4,9 pct. pct. (mellem 3,4 og 6,4 pct.), og værst ser det ifølge beregningerne ud, hvis briterne forlader EU helt uden nogen aftale overhovedet. Et ”no deal” vil ramme økonomien med ca. 7,6 pct. (i et spænd fra 6,3 til 9 pct.).

Det allerstørste smæk kommer, hvis briterne gør det sværere for EU-borgere at komme til landet og arbejde. Med brexit får briterne mulighed for at føre en selvstændig udlændingepolitik, og falder nettoindvandringen fra EU til nul (dvs. at der rejser lige så mange ind, som der rejser ud), giver det et ekstra-dunk til økonomien.

Den negative effekt af ”no deal” kan uden EU-indvandring blive et minus på hele 10,7 pct. af BNP om 15 år. I så fald får det offentlige brug for at låne, hvad der svarer til knap 1.200 mia. danske kr. ekstra. Men det er også den sorteste af de sorte udsigter.

Nationalbanken, Bank of England, udkom onsdag eftermiddag med sin egen rapport, der beskrev konsekvenserne af et »uordentligt« brexit, også kaldet ”no deal”. Nationalbanken fokuserer mere på den korte effekt, og den er grim.

Arbejdsløsheden vil næsten blive fordoblet til 7,5 pct., pundet vil miste en fjerdedel af sin værdi og blive billigere end dollaren, BNP vil dykke med 8 pct. indenfor et år - værre end under finanskrisen - og der vil blive skåret en tredjedel af boligpriserne.

Den gode nyhed er dog, at nationalbanken vurderer, at de vigtigste og største britiske banker godt kan modstå sådan et økonomisk chok uden at krakke.

De nye prognoser er skøn, og afhænger dermed af, hvilke forudsætninger, man putter ind i ”regnemaskinen”. Tilhængere af brexit har sammenlignet de nye beregninger med det såkaldte ”Projekt Frygt”, som op til folkeafstemningen om EU i juni 2016 advarede vælgerne om alle de dårligdomme, der ville ramme med brexit.

Nogle af de dystre udsigter fra dengang har ikke levet op til forventningerne. Blandt andet skulle arbejdsløsheden stige alene ved det chok, som nyheden om et kommende brexit ville medføre – altså før brexit var gennemført. To år efter brexit-resultatet skulle arbejdsløsheden være steget med over en halv million, men var i stedet faldet med mere end en kvart million ifølge beregninger, JP foretog i august.


Når det handler om fremtiden, skønner brexit-fløjen eksempelvis, at der er store muligheder for at lave gode handelsaftaler med lande uden for EU efter brexit. De aftaler kan udligne eller endda overgå det, man mister på handel med EU, er vurderingen her.

Jo mere, Storbritannien binder sig til EU, desto dårligere er mulighederne for at lave egne frihandelsaftaler med f.eks. USA, Canada og Australien. Brexit-tilhængerne mener, at mange økonomer glemmer den vinkel.

Kampagneorganisationen People’s Vote, som kæmper indædt for at bremse brexit med en ny folkeafstemning, har derimod lavet beregninger, der er endnu mere negative end dem, regeringen har offentliggjort. Ifølge organisationen kan op til halvdelen af handlen med EU angiveligt forsvinde efter brexit.

I debatten er det desuden blevet påpeget, at en britisk regering ikke bare vil sidde og se på, hvis væksten falder drastisk som følge af brexit. I stedet kan den f.eks. sænke skatterne markant for at banke gang i væksten, så de negative brexit-effekter afbødes.

BRANCHENYT
Læs også