Økonomi
0

Britta Nielsen og hendes søn har igen forlænget deres fængselsophold

Svindelsigtede Britta Nielsen og hendes 48-årige har frivilligt valgt at forblive i fængslet til efter nytår.

Den 64-årige Britta Nielsen er sigtet for at have svindlet for mindst 111 mio. kr. Arkivfoto: Phill Magakoe/AFP

Den svindelmistænkte Britta Nielsen og hendes hælerimistænkte søn har frivilligt valgt at forlænge deres ophold i fængslet med fire uger.

En dommer skal således først tage stilling til, hvorvidt varetægtsfængslingen skal opretholdes, den 15. januar 2019.

Det oplyser Københavns Byret til TV 2.

For 14 dage siden valgte de frivilligt at forblive i fængslet yderligere i to uger.

Den 64-årige Britta Nielsen er sigtet for at have svindlet for mindst 111 mio. kr. gennem sin stilling som betroet medarbejder i Socialstyrelsen.

Hendes tre børn - to døtre og den 48-årige søn - er sigtet for hæleri ved at nyde godt af de penge, som moren angiveligt har svindlet sig til. Kun sønnen er fængslet, sigtet for at have modtaget eller medvirket til at skjule ca. 3,6 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også