Økonomi

En billionstor gæld bliver kaldt den næste subprimeboble

I 2007 var det boliglån til dårlige betalere, der satte gang i en finanskrise. Nu er det billige lån til virksomheder, der for alvor bekymrer. Samtidig viser ny rapport, at omfanget af gælden kan være langt større end tidligere anslået.

Der er grund til at være bekymret for, om politikerne kan blive enige om at slukke en eventuel brand i de finansielle markeder, lyder det fra ekspertside. Her er det Donald Trump, USA's præsident. Foto: Washington Post photo/Jabin Botsford

Med renter på historisk lave niveauer har europæiske og især amerikanske virksomheder i det seneste årti lånt penge som sjældent før. Den gigantiske gældsbyrde, der dermed er skabt, er i disse måneder for alvor kommet i et negativt søgelys - og fredag kom så en rapport fra den britiske nationalbank, Bank of England, der vurderer, at der er langt flere penge bundet i de såkaldte ’leveraged loans’ - lån givet til virksomheder, der i forvejen har gæld - end tidligere vurderet.

Indtil nu har markederne mest arbejdet ud fra et tal på omkring 1,3 billioner dollars, men Bank of Englands estimat lyder på svimlende 2,2 billioner dollars.

Den klare risiko for den amerikanske økonomi er, at mulighederne for at finansiere sig strammes i øjeblikket. Det er det, langt de fleste ser på.

Valentine Ainouz, obligations- og kreditstrateg hos den franske kapitalforvalter Amundi Asset Management

»Det får omfanget af leveraged loans til at være sammenligneligt med niveauet af subprime huslån i USA, før finanskrisen satte ind,« skriver Bank of England, men beroliger også:

»Der er dog flere grunde til at tro, at de er mindre risikable.«

Det ændrer dog ikke ved, at mange markedsdeltagere i dag ser byrden af leveraged loans som et benzinvædet bål, der bare venter på en gnist. Siden efteråret har antallet af nye udstedelser været meget lavt, og december 2018 blev samtidig den værste måned for de eksisterende gældsudstedelser i syv år ifølge Bloomberg.

I november sidste år advarede den internationale valutafond IMF da også mod markedet, og siden da har udviklingen for alvor været det helt store samtaleemne:

»Den klare risiko for den amerikanske økonomi er, at mulighederne for at finansiere sig strammes i øjeblikket. Det er det, langt de fleste ser på. Aktiviteten på gældsmarkederne har været meget lav siden efteråret, selv om behovet for refinansiering er relativt højt. At der sker så lidt skyldes bekymringerne for f.eks. global vækst og frygten for handelskrige, for grundlæggende er den amerikanske økonomi solid,« siger Valentine Ainouz, der er obligations- og kreditstrateg hos den franske kapitalforvalter Amundi Asset Management.

Det, der snarere bør bekymre, er ikke hvor gnisten kommer fra, men om der er tilstrækkelig modstandskraft i systemet til at gøre noget ved det.

John Cochrane, professor ved Stanford University

Det er altså påfaldende nok ikke selve økonomien - i hvert fald ikke den amerikanske - der bekymrer, men risikoen for, at en økonomisk krise sættes i gang fra politisk side og sætter ild til noget så brændbart som f.eks. gældsmarkedet.

Sker det, så bør man igen frygte den politiske volatilitet lige så meget som man bør frygte markedernes, påpeger professor John Cochrane fra Stanford. Han påpeger, at de mindre end venlige politiske forhold i f.eks. USA gør en effektivt redningsaktion over for oprørte markeder langt sværere at gennemføre:

»Vi står i en tid med solid vækst og ikke i et scenarie, der ligner en kommende recession. Men vi er også i en tid med meget høj politisk uro. Nu spørger du til ’leveraged loans’, men spørgsmålet er snarere, hvor følsom økonomien er over for en gnist. Lad os nu sige, at der kom en ny bankkrise i stedet, og Trump går til kongressen efter et kæmpe beløb for at redde bankerne. Held og lykke med det. Så det, der snarere bør bekymre, er ikke hvor gnisten kommer fra, men om der er tilstrækkelig modstandskraft i systemet til at gøre noget ved det,« siger John Cochrane.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også