Serier

Storbanker: Opsvinget hænger fast med neglene

Modvinden fra handelskrig og brexit er endnu ikke stærk nok til at skubbe økonomierne ud over kanten, mener flere økonomer.

Historisk lave renter
Storbanker sætter deres lid til at Christine Lagarde, kommende præsident for ECB, og Jerome Powell, nuværende præsident for Federal Reserve Bank i USA, vil spænde et nyt sikkerhedsnet ud under økonomierne. Foto: AP/Jose Luis Magana

Trods en byge af dårlige nøgletal fra Europa og Kina, en eskalering af handelskrigen og usikkerhed om brexit og på finansmarkedet, så er mange storbanker stadig ikke parate til officielt at indregne den næste nedtur i prognoserne.

Nordea, Danske Bank, schweiziske UBS og amerikanske Citigroup har de seneste uger alle taget bestik af opbremsningen i den europæiske industrisektor og faldet i investeringerne i Kina.

Men ingen af dem lægger endnu en recession i Europa eller en større nedtur i den globale økonomi ind i deres analyser. Modvindene fra handelskrigen og brexit er nemlig endnu ikke stærke nok til at skubbe økonomierne ud over kanten, lyder vurderingen.

»Vi kigger ikke ind i et recessions-scenarie. Vi kigger ind i lavere vækst,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Krisestemningen på finansmarkederne er steget den seneste måned. Det skyldes bl.a., at industrisektoren i mange lande – ikke mindst Tyskland - er blevet ramt hårdt af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina.

Det stigende antal nye toldsatser og ikke mindst truslen om en endnu bredere pallette af tiltag fremover skræmmer ifølge Citigroup mange industrivirksomheder fra at lave de nødvendige investeringer i f.eks. lageranlæg eller fabrikker overalt i verden.

Friske tal for udviklingen i årets andet kvartal viser da også, at industriproduktionen i Tyskland er styrtdykket og at den tyske økonomi som helhed skrumpede 0,1 pct. Økonomierne i Sverige og Storbritannien skrumpede også i andet kvartal.

Selvom risikoen for en recession i Europa er steget de seneste måneder, peger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen dog på, at arbejdsmarkederne i selv de værst ramte lande endnu ikke viser alvorlige svaghedstegn.

Væksten i beskæftigelsen er f.eks. stagneret i Danmark, men ledigheden er ikke på vej opad. Heller ikke i Tyskland. Det skyldes ifølge bankerne, at servicesektoren, der fylder langt mere end industrien i de fleste udviklede lande, stadig er i fremgang.

Mens industrien kun fylder omtrent 10 pct. af økonomien i Danmark, så udgør servicesektoren – deriblandt den offentlige sektor – 80 pct. Dermed er der stadig solid grund under økonomien.

»Langt størstedelen af økonomien i Europa har det faktisk stadig udmærket. Servicesektoren og byggeriet de fleste steder er nogenlunde kørende. Derfor er der ikke baggrund for at sige, at nu går det helt galt,« siger Las Olsen.

Nordea og UBS regner også med, at centralbankerne i både USA, Japan, eurozonen og Kina vil optrappe deres kamp for økonomien, hvis der kommer flere svaghedstegn.

Amerikanske Federal Reserve sænkede i juli sine renter for første gang siden 2008, og bankerne forudser, at den ville gøre yderligere det kommende år.

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil ifølge Nordea bl.a. sænke sin rente med 0,1 procentpoint og igangsætter et nyt opkøbsprogram i obligationsmarkedet på omtrent 30 mia. euro om måneden på sit næste møde den 12. september.

Langt størstedelen af økonomien i Europa har det faktisk stadig udmærket.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

En lang række europæiske regeringer står derudover også klar med finanspolitiske lempelser, hvis økonomien skulle sætte farten yderligere ned, vurderer Helge Pedersen. Med negative effektive renter på de fleste europæiske statsobligationer kan de optage store lån for ingen penge og dermed give økonomien et ordentligt spark bagi, hvis nødvendigt, forklarer cheføkonomen.

Endelig så er mange af de faktorer, der normalt skubber økonomierne det sidste stykke ud i en nedtur, endnu ikke tilstede i Europa og USA, vurderer bl.a. Citigroup. Hverken virksomheder eller forbrugere er for forgældede, boligpriserne er ikke i bobleland og prisfastsættelsen på mange områder af finansmarkederne er ikke overdrevet høje.

Analysehuset Oxford Economics lægger således op til en blød landing. Her nedjusterede økonomerne tidligere på ugen prognosen for den globale vækst til 2,6 pct. i år - den svageste vækst siden finanskrisen. Men man spår en svag stigning til 2,7 pct. næste år.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også