Økonomi

Dansk jobfest står ved en skillevej

Flere tal peger nu på, at det danske jobmarked er ved at gå i stå. I lyset af internationale udfordringer er spørgsmålet nu, om vi kan fastholde niveauet eller hvor hurtigt, det vil gå ned ad bakke.

Jobfesten på det danske arbejdsmarked er under pres fra flere kanter og kan være ved at klinge af for denne omgang. Præcis hvad der sker og hvornår er usikkert, lyder det fra overvismand Michael Svarer (i midten). 
Arkivfoto: Casper Holmenlund Christensen

Efter seks år med jævn fremgang hver måned tyder meget nu på, at jobfesten på det danske arbejdsmarked er ved at slutte.

Ledighedskurven er fladet ud, den solide beskæftigelsesvækst er stoppet og jobomsætningen, som viser danskernes evne og lyst til at skifte job, er faldet en smule.

Sammenholdt med en opbremsning på vores vigtigste eksportmarked Tyskland, usikkerhed om brexit og en lurende handelskrig mellem Kina og USA, begynder flere økonomer så småt at advare mod dårligere tider på arbejdsmarkedet.

Overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer, peger på, at der de seneste måneder er kommet nogle tal, der kan tyde på et skifte i opturen.

»Der er sket noget hen over sommeren, hvor der er kommet flere sorte skyer og mere usikkerhed omkring de ting, der presser økonomien og arbejdsmarkedet,« siger Michael Svarer.

Et eksempel er beskæftigelsen. Den er steget 88 måneder i træk siden december 2011 med 2.640 om måneden i gennemsnit. Det var indtil maj i år, hvor den så pludselig faldt med 657 og blev fulgt op i juni med en beskeden stigning på 453, som er det seneste tal vi har fået.

Michael Svarer understreger, at grundforudsætningerne i vismændenes seneste rapport fra maj - voksende realløn, pænt privatforbrug og velpolstrerede virksomheder – stadig er tilstede og holder hånden under arbejdsmarkedet. Men noget tyder på, at væksten i beskæftigelsen vil falde trods senere tilbagetrækning og flere udlændinge. Hvor det hele ender, er svært at sige.

»Vi er i en usikker situation, hvor der ikke er en masse ledige ressourcer i beskæftigelsen, og vi skal først se, om reformerne virker. Det er en spændende tid, vi kigger ind i,« siger Michael Svarer.

Samme budskab kommer fra cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

»Det, vi ser nu, taler helt klart for en opbremsning i arbejdsmarkedet. Det er små fald, men tallene viser problemer lige netop dér, hvor man kan forvente en opbremsning, hvis den skulle komme. Vores hovedscenarie har i lang tid været, at opsvinget vil løje af og gradvist gå ned i gear i resten af i år og 2020. Og det er den udvikling, der bliver taget hul på nu.«

Der er sket noget hen over sommeren, hvor der er kommet flere sorte skyer og mere usikkerhed omkring de ting, der presser økonomien og arbejdsmarkedet.

Michael Svarer, overvismand

Søren V. Kristensen er chefanalytiker i Sydbank og ser som de andre økonomer også udfordringer i horisonten.

»Mange tal peger på, at det er en ny situation, vi står i. Det er svært at sige, om det er en afbøjning, eller om fremgangen helt forsvinder. Men det står og vakler, og det ser sværere ud nu, end det har gjort tidligere,« siger han.

Hos vikarvirksomheden Adecco forklarer direktør Mickey Maymann, at man ikke pt. oplever nogen opbremsning, men at der er udfordringer.

»Markedet for vikarer vokser med ca. 5 pct. om året - især inden for byggeri og sundhedsområdet - men vi oplever en tiltagende efterspørgsel på fastansættelser. Virksomhederne er også hurtigere til at fastansætte vikarerne, og det er blevet mere krævende at rekruttere folk,« forklarer Maymann.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, skrev onsdag i en kommentar til den svage udvikling i beskæftigelsen, at arbejdsmarkedet er på vej ned i tempo som følge af begivenhederne i udlandet.

»Det er klart, at det er svært at holde gang i jobfesten, hvis alle de lande, Danmark normalt fester med, går hjem,« skrev han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også