Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Argentina nærmer sig bankerot - nu griber præsidenten ind

Argentina indfører nu valutakontrol i et forsøg på at standse landets økonomiske krise, der er på vej ud af kontrol.

Argentinas økonomi er igen på vej mod kollaps. (AP Photo/Natacha Pisarenko)

For 100 år siden var Argentina blandt verdens rigeste lande. Nu balancerer landet igen på kanten af en statsbankerot, og det har fået præsident Mauricio Macri til at gribe ind.

For at undgå kapitalflugt og beskytte landets valutareserver har Mauricio Macri genindført såkaldt valutakontrol i Argentina. Det betyder, at virksomheder nu skal have tilladelse fra centralbanken til at sælge pesos for at kunne købe dollars på det internationale valutamarked.

Almindelige argentinere må ikke længere hæve mere end 10.000 dollars om måneden, oplyser regeringen.

Argentina befinder sig i et økonomisk stormvejr og i en valutakrise, der er på vej ud af kontrol. Alene torsdag og fredag i sidste uge blev landets valutareserver drænet med 3 mia. dollars, fordi regeringen er i gang med at tilbagebetale gæld og forsøge at bremse faldet i landets valuta, pesoen.

Inden for få uger risikerer Argentinas valutareserver at være tømte. Det kan få fatale konsekvenser for landets økonomi.

Finansmarkederne ser en stor risiko for, at Argentina inden for få år ikke længere er i stand til at afdrage på den kæmpemæssige milliardgæld, som landet har opbygget gennem bl.a. hjælpepakker fra Den Internationale Valutafond (IMF).

I så fald kan Argentina blive erklæret statsbankerot - for tredje gang siden 2001.

Da forretningsmanden Mauricio Macri for snart fire år siden blev valgt ind som Argentinas præsident, blev han ellers udråbt som landets frelser, der skulle få styr på økonomien og den tårnhøje inflation.

Det lykkedes ham også nogenlunde - i hvert fald indtil nu.

Den seneste måned er den argentinske peso styrtdykket, og investorerne har solgt ud af både argentinske aktier og obligationer af frygt for en statsbankerot.

Det er snart 20 år siden, at Argentina sidst gik bankerot. Dengang indførte den daværende præsident, Fernando De La Rúa, også valutakontrol, således at argentinere ikke måtte hæve mere end 250 dollars om ugen.

I desperation begyndte folk at lave stormløb på bankerne for at få deres opsparinger ud i tide. Butikker blev plyndret, og 36 mennesker mistede livet i sammenstød med politiet. Ministrene faldt i hobetal, og i løbet af blot to uger havde Argentina fem forskellige præsidenter.

Landets nuværende præsident, Mauricio Macri, har forhandlet sig frem til flere milliardlån fra IMF for at holde hånden under landets økonomi. Men store økonomiske problemer betød, at han i sidste uge bad om henstand på gælden.

For at gøre ondt værre - i hvert fald hvis man spørger flere økonomer - står Mauricio Macri i oktober til at tabe præsidentvalget til oppositionslederen Alberto Fernández. Han vil, ifølge økonomer, sætte økonomien over styr med stigende budgetunderskud og inflation.

Finansmarkederne ser lige nu en 75 procents risiko for, at Argentina inden for de næste fem år vil misligholde sin gæld.

Økonomer taler ofte om »det argentinske paradoks« med henvisning til den uforklarlige deroute, som landet har gennemlevet siden dets storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede.

Dengang havde Argentina det 10. højeste BNP pr. indbygger i verden.

Men politisk ustabilitet, omfattende protektionisme, voksende offentlige udgifter og ineffektiv produktion betød, at landet senere endte i et økonomisk morads, som nu for niende gang i historien kan få landets økonomi til at kollapse.

IMF oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at man nøje overvåger situationen i Argentina.

BRANCHENYT
Læs også