Økonomi

Eksperter advarer før vigtigt rentemøde: Nu gør negative renter mere skade end gavn

De negative renter, som har præget finansmarkederne siden 2014, er ifølge eksperter efterhånden både skidt for økonomien og bankerne. Alligevel ventes ECB torsdag at annoncere nye tiltag, der skal tvinge renterne endnu længere ned. Det kan ende galt, advarer en række erfarne finansfolk.

Torsdag vil Den Europæiske Centralbank (ECB) ifølge Danske Bank og Nordea sænke sin ledende rente endnu længere ned i negativt område og annoncere et nyt opkøbsprogram i obligationsmarkedet.

Derved fortsætter ECB ned ad den samme vej, som centralbankchefen, Mario Draghi, startede i 2012, da han lovede at gøre alt for at holde sammen på eurozonen, og som i juni 2014 sendte bankens ledende rente under nul for første gang.

Ny serie på Finans: Vi har interviewet en række erfarne økonomer og investorer for at høre deres syn på, hvordan slutspillet om de negative renter ender.

Mens gevinsten for økonomien er uklar, så gør pengepolitikken nu mere skade end gavn på bl.a. bankerne. I sidste ende kan det trække tæppet væk under finansmarkedet og dermed økonomien, advarer en række økonomer og finansfolk.

»Negative renter hjælper desværre ikke. Omkostningerne er alt for store, og vi ved ikke engang om der er nogen positive effekter,« siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank, en af Europas største banker.

ECB ventes at sænke sin ledende rentesats fra -0,4 pct. til mellem -0,5 pct. og -0,6 pct. og annoncere et opkøbsprogram for omtrent 30 mia. euro (omtrent 220 mia. kr.) om måneden.

De kommende måneder vil den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ifølge Deutsche Bank også sænke sin rente fire gange og vil næste år genstarte sine opkøb, selvom økonomien ikke er i en nedtur.

Japanske Bank of Japan ventes også at sænke sine renter yderligere og vil købe endnu flere obligationer i markedet.

Men de negative renter, som siden 2012 også har været virkelighed i Danmark, er med til at smadre de europæiske bankers forretning og lægger derved en dæmper på deres udlån, mener Henrik Olejasz Larsen, investeringschef i Sampension.

De har ifølge Deutsche Bank presset renten under nul på obligationer, der repræsenterer en værdi på mere end 102.000 mia. kr. deriblandt alle statsobligationer udstedt af Tyskland og Holland.

Pensionsselskaber og andre investorer tvinges ud i stadig mere risikable investeringer og virksomheder får lyst til at optage gæld, som de blot sender videre til aktionærer i form af udbytter og aktietilbagekøb, vurderer Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Det har ført til stigende risikoadfærd og samtidig lagt en dæmper på væksten. Det er stik imod, hvad der var formålet i 2012, vurderer de.

»Vi er der allerede. Du ser det bare meget langsomt,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Selvom Danske Bank ikke forventer rentestigninger de kommende år, som vil gøre det dyrere for virksomhederne, så anbefaler man allerede nu at sælge ud af sine mest risikable virksomhedsobligationer.

»Boblen er ikke i aktier. Boblen er i obligationer, high yield-obligationer. Derfor bliver du er nødt til at komme ud af dem,« siger Lars Erik Skovgaard, investeringsstrateg i Danske Bank Wealth Management.

»Vi er kommet til et punkt, hvor det ikke længere er entydigt godt, hvis renterne kommer mere ned,« fortsætter han.

Selvom der både internt i ECB og blandt ledende folk i finansmarkedet er en voksende kritik af den nuværende pengepolitik, er centralbankerne låst fast, vurderer Helge Pedersen.

Finansmarkedet forventer, at linjen fortsætter, og en ændring i politikken kan udløse kraftige rentestigninger og aktiekursfald, som vil ramme økonomien, mener han.

»Jo længere man kører ned ad den spiral, jo sværere er det at komme ud af den,« siger Helge Pedersen.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.