Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nyt nederlag til Boris Johnson fastholder danske virksomheder i brexit-limbo

En sejr og et nederlag til Boris Johnson fastholder brexit-sagaen i et uafklaret jerngreb, som forlænger usikkerheden for bl.a. danske virksomheder. Risikoen for "no deal" er dog reduceret, vurderer analytiker.

Brexit - britisk farvel til EU
Den engelske premierminister Boris Johnson har haft nogle travle dage, siden han i sidste uge fik en aftale på plads med EU. Tirsdag aften tabte han atter i parlamentet, hvorfor usikkerheden om fremtiden består.  
Foto: ©UK Parliament/Jessica Taylor/Handout via REUTERS

Den britiske premierminister Boris Johnson fik tirsdag aften sin første sejr i det britiske Underhus, da han med stemmerne 329-299 fik den aftale, han i sidste uge forhandlede færdig med EU.

Den gode følelse holdt så i cirka 15 minutter, for så forkastede Underhuset det forslag om en tidsplan på få dage, som Johnson havde fremlagt til at få lovgivningen bragt på plads, så Storbritannien kan forlade EU den 31. oktober.

Dermed er der fortsat usikkerhed om, hvad der nu skal ske og hvornår.

En ting er ifølge Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank og har fulgt brexit nøje de seneste år, temmelig sikkert: Vi er pt. et godt stykke fra skrækscenariet ”no deal”-brexit, hvilket markederne i stigende grad også havde indstillet sig på, og derfor er tirsdagens ellers afgørende afstemninger ikke noget, der rokker båden voldsomt.

»Pundet er blevet svækket med seks øre. Det er ikke meget, men parlamentets nej til at ville diskutere og stemme om brexitaftalen på kun tre dage, skaber lidt mere usikkerhed, som markedet reagerer negativt på. Pundet handler dog stadig markant højere, end umiddelbart efter Boris Johnson blev premierminister. Det skyldes, at risikoen for et aftaleløst brexit er blevet stærkt reduceret, fordi det for det første virker usandsynligt, at EU siger nej til at forlænge brexit, og for det andet er det svært at se, hvilken sti politikerne skal gå ned ad for, at man får et aftaleløst brexit. Dermed har investorerne over noget tid kunne stemme det meget negative scenarie ud,« forklarer han.

Milhøj peger desuden på, at en forlængelse af brexit yderligere vil forlænge usikkerheden for virksomhederne, der må leve i usikkerhed om fremtiden for et af de vigtigste eksportmarkeder.

»For danske virksomheder betyder det, at man endnu ikke ved, hvor meget papirarbejde det kommer til at kræve, hvis man også fremover skal sælge sine varer til det britiske marked, som trods alt stadig er et stort marked, da britisk økonomi er blandt de største i EU. På den måde er det også interessant at se, at mens investorerne er blevet mindre bekymrede for det negative no deal scenarie, så mærker virksomhederne stadig manglen på afklaring,« påpeger Mikael Milhøj.

BRANCHENYT
Læs også