»Globaliseringen ramte meget hårdere, end vi forventede«
Den kendte økonom Paul Krugman var blandt de toneangivende økonomer, som i midt-1990’erne satte standarden for debatten, der underkendte globaliseringens effekt på ulighed. »Det var en kæmpe fejl,« lyder det.
Den anerkendte amerikanske økonom og Nobelprisvinder i økonomi, Paul Krugman, forklarer nu, at han (og mange andre økonomer) tog fejl, da de i 1990’erne underkendte globaliseringens effekt på den stigende ulighed.
Erkendelsen kommer i forbindelse med bogen ”Meeting Globalization’s Challenges: Policies to Make Trade Work for All”, som udkommer i begyndelsen af november.
I bogen bidrager Krugman, der fik Nobelprisen i økonomi i 2008 for netop sin forskning om frihandel, og en række andre økonomer til en nyt syn på effekterne af globaliseringen ud fra ny forskning, hvor spredningen af teknologi og international handel har beriget verden, men også skabt en ulighed.
Krugman gav selv en smagsprøve på sit bidrag, da han på Bloomberg skrev, hvordan økonomer – ham selv inklusiv – tog fejl i 1990’erne, da de forsøgte at finde ud af, hvordan ændringen i verdenshandlen som følge af outsourcing af bl.a. tekstilbranchen, var med til at øge uligheden.
»Der var generelt en enighed om, at effekterne var relativ beskedne og ikke den centrale faktor i det stigende indkomstgab. Men hvor de mulige skadelige virkninger i handlen aldrig forsvandt, forsvandt den akademiske interesse for det,« skriver han.
Hvad de toneangivende økonomer ikke vidste i midten af 1990’erne, forklarer han »til vores forsvar«, var, at hyperglobaliseringen var ved at slå igennem. Det førte over en kort årrække til, at fremstillingsindustrien i USA »faldt ud over klippen«, hvorefter det stigende handelsunderskud til Kina satte ind og importen dermed slog benene væk under lokale arbejdsmarkeder, hvor lavtlønsansatte i forvejen var under pres.
Han fastholder, at modellerne, der så meget overordnet på globaliseringen, kan være rigtige på den lange bane, men de så slet ikke på effekterne i bestemte industrier eller geografiske områder, hvilket kunne have givet »et bedre billede på de kortsigtede trends«.
»Det var, mener jeg i dag, en kæmpe fejltagelse, som jeg har en andel i,« forklarer han og tilføjer, at de enige økonomer derudover overså »en hel del«.
»Kombinationen af den hastige vækst og skæv balance i handlen betød, at globaliseringen skabte langt mere disruption og udgifter for nogle arbejdere, end vi havde forventet,« lyder undskyldningen.