Økonomi

IEA revser regeringer for at gøre alt for lidt for klimaforandringerne

Med den nuværende politik vil det globale energiforbrug stige 25 pct. frem til 2040 ledsaget af fortsat vækst i udledningen af drivhusgasser.

Uden markante ændringer i den hidtidige klima- og energipolitik er der ikke skygge af chance for, at det lykkes at indfri ambitionerne bag FN’s klimaaftale eller FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling,siger Det Internationale Energi Agentur (IEA). Foto: AP/Frank Augstein

Når det gælder klimaforandringerne, er der en afgrundsdyb forskel på, hvad politikerne siger, og hvad de gør.

»Der er en fundamental mangel på sammenhæng med de klimapolitiske ambitioner, og den virkelighed, der udspiller sig på basis af de politiske handlinger,« fastslår Fatih Birol, adm. direktør for Det Internationale Energi Agentur (IEA).

I den netop offentliggjorte årstapport World Energy Outlook 2019 understreger IEA konsekvenserne af at fortsætte den eksisterende energipolitik rundt om i verden.

På den ene side støtter alle lande FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling. På den anden side er det et faktum, at 850 mio. mennesker ikke har adgang til elektricitet.

På den ene side understreger den seneste videnskabelige evidens nødvendigheden af en endnu hurtigere reduktion af udledningen af drivhusgasser, end skitseret i Klimaaftalen. På den anden side er virkeligheden, at de globale, energirelaterede udledninger af drivhusgasser i 2018 satte rekord.

»Med det nuværende scenarie vil den globale energiefterspørgsel stige med 1,3 pct. om året frem til 2040, hvilket vil udløse en brutal vækst i udledningen af drivhusgasser,« betoner Fatih Birol.

Hvis udviklingen skal bevæge sig i den retning, som verdens lande har forpligtet sig til i FN’s Klimaaftale, må det globale energiforbrug kun stige med 1 pct. om året frem til 2040, og så skal halvdelen af denne vækst dækkes med vedvarende energi, anført af solenergi, mens en tredjedel skal komme fra naturgas, der er det mindst forurenende fossile brændsel.

I dette scenarie vil væksten i det globale olieforbrug stagnere i 2030’erne, mens kulforbruget vil begynde at falde.

På trods af de politiske ambitioner i FN’s Klimaaftale er momentum bag vedvarende energi-teknologier ikke tilstrækkeligt stort til på én gang at kunne holde trit med væksten i såvel verdensøkonomien som den globale befolkning og samtidig komme til at udgøre en stadigt større del af den globale energiforsyning.

»Ganske vist vil stigningen i udledningen af drivhusgasser aftage, men vi vil ikke se en kulmination på denne side af 2040, og derfor være langt fra at nå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling i 2030,« understreger Fatih Birol.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også