Økonomi

Kurven ventes at knække i 2020: Storbanker genvinder troen på europæisk økonomi

En række storbanker er blevet mere optimistiske omkring den europæiske økonomi. Det lover også godt for de danske virksomheder.

Nedsmeltningen i den tyske bilindustri og i resten af landets fremstillingssektor har måske ramt bunden, vurderer flere storbanker. Det kan give et bedre 2020 for hele Europa. Foto: AP//Jan Koller

Efter et skuffende 2018 og et endnu værre 2019 viser europæisk økonomi anført af Tyskland tegn på bedring.

Hjulpet af mildere vinde i den globale økonomi, større vished om brexit og handelskrigen og en stærk indenlandsk efterspørgsel vil europæisk økonomi knække kurven i 2020, vurderer bl.a. amerikanske Goldman Sachs, hollandske ING, skandinaviske Nordea og det britiske analysehus Oxford Economics.

»Vi regner med, at 2020 bliver et bedre år for den europæiske økonomi end 2019. Væksten på tværs af Europa tager til næste år,« skriver bl.a. Sven Jari Stehn, chef for analysen af europæisk økonomi hos Goldman Sachs.

Væksten i eurozonen gled fra 2,7 pct. i 2017 til 1,9 pct. i 2018. Goldman Sachs, Nordea og schweiziske UBS spår, at væksten vil styrtdykke til mellem 1,2 pct. og 1 pct. i år.

Bankernes officielle vækstprognoser peger stadig på en forværring for 2020 som helhed, men de seneste nøgletal tyder ifølge bl.a. Nordea på, at væksten i specielt årets anden halvdel kan blive bedre end ventet.

Pessimismen nåede sit højdepunkt i august og september og drev bl.a. renten på den 10-årige tyske statsobligation ned til rekordlave -0,7 pct. i forventning om store pengepolitiske lempelser.

Siden er det kommet flere lyspunkter på datafronten.

Ikke mindst i Tyskland, der som Europas største økonomi og det største marked for mange europæiske lande, er essentiel for prognoserne.

Tyskland aftager mellem 15 pct. og 20 pct. af dansk eksport.

Landets økonomi undgik mod mange analytikeres forventning en teknisk recession i tredje kvartal, hvor væksten i bruttonationalprodukt opgjordes til 0,1 pct.

Siden har det vigtige IFO-indeks, som måler stemningen i det tyske erhvervsliv, vist lidt bedre takter i november, end mange ventede.

Selvom tallene stadig er på niveau med gældskrisen, var fremstillingsvirksomhederne mere optimistiske.

Torsdag kom det brede stemningsindeks for hele eurozonen, der med en fremgang til 101,3 fra 100,8 i oktober, også underbyggede optimismen.

Udviklingen har fået finansmarkederne til at sænke deres forventninger til redningsplanken fra Den Europæiske Centralbank, og den tyske statsobligation handler efter et kraftigt rentehop nu i omtrent -0,36 pct.

Det brede europæiske aktieindeks STOXX Europe 600 er steget omtrent 12,5 pct. siden midten af august.

»Den forbedrede stemning i eurozonens skubber til forhåbningerne for 2020 og bekræfter os i, at væksten vil stabilisere sig, før den accelerere en smule næste år,« siger Maddalena Martini, økonom hos Oxford Economics.

Problemerne i Tyskland skyldes ifølge bankerne bl.a. krisen i landets i bilindustri og handelskrigen, der både ramte dets største marked i Kina, og som gav usikkerhed for mange industrivirksomheder.

Nu ser man en stabilisering, og det vil hjælpe tyskerne og dermed europæisk økonomi, vurderer bl.a. finanshusene Goldman Sachs, ING og Nordea.

Goldman Sachs regner derfor med, at den tyske vækst bliver stærkere i 2020 end i 2019, og det samme gælder for Italien.

Ligeledes vil en mindelig løsning på brexit udløse et væksthop i den britiske økonomi, vurderer banken.

Selvom Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, er lidt bekymret for udviklingen i Frankrig og Spanien, så regner han med, at det værste er overstået for den tyske økonomi.

Dermed formodentlig også for den europæiske økonomi.

»Det virker, som om den kraftige afmatning, man har set i den tyske fremstillingssektor, er ved at løje af. Vi ser 2020 som et relativt svagt år for europæisk økonomi, men hvor vendepunktet kan komme,« siger Helge Pedersen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også