Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ny analyse gør op med løntal: »Folk tror, det går bedre, end det gør«

En ny analyse af lønudviklingen siden krisen strider mod billedet af solid fremgang i den mest benyttede lønstatistik herhjemme fra Dansk Arbejdsgiverforening. Man kan dog ikke bruge den til noget, vurderer arbejdsmarkedets parter.

10 år efter finanskrisen
Det er ikke alle på arbejdsmarkedet, som har fået del i opsvinget. Det viser ny analyse fra Kraka. Foto: Casper Dalhoff

En ny analyse gør op med forestillingen om solide lønstigninger herhjemme og viser, at opsvinget på arbejdsmarkedet siden finanskrisen kun har givet gevinst til de højest lønnede.

Mens de højeste timelønninger er steget med godt 7 pct. fra 2009 til 2017 efter inflation, har de laveste lønninger stort set ikke rokket sig. Den gennemsnitlige timeløn er kun steget med godt 3 pct.

Det viser en analyse fra Small Great Nation-initiativet, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og revisionshuset Deloitte.

»Vi ser stigende forskelle i timelønningerne i Danmark. En del af forklaringen kan være en øget konkurrence på arbejdsmarkedet for lavtuddannede som følge af globaliseringen,« siger Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka.

Analysen, som er lavet sammen med den tidligere overvismand, økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, strider mod billedet i den mest benyttede lønstatistik herhjemme fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

De tal viser nemlig en samlet stigning i reallønnen på hele 5,2 pct. fra 2009 til 2017 på den overenskomstdækkede del af det private arbejdsmarked. Tallene viser også kun begrænset lønspredning.

De to metoder

Kraka

  • Kraka har brugt Danmarks Statistiks strukturstatistik for lønninger, der dækker omtrent 70 pct. af hele arbejdsmarkedet.
  • Her indgår oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på hele det danske arbejdsmarked.
  • Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den offentlige forvaltning og service samt for private virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede.
  • Statistikken giver et øjebliksbillede for lønninger.
  • En udvikling i f.eks. gennemsnitslønnen mellem to år afspejler derfor, foruden lønstigninger, også ændringer i sammensætningen på arbejdsmarkedet.
  • Kommer der f.eks. flere unge lønmodtagere, som typisk har lavere lønninger, så falder gennemsnitslønnen.

DA

  • DA’s Konjunkturstatistik er designet til at følge lønudviklingen for en fastholdt type af beskæftiget.
  • Den holder derfor så vidt muligt sammensætning af arbejdsstyrken fast.
  • Lønændringer udregnes her for predefinerede grupper af virksomheder og lønmodtagere
  • Lønstigningstakter for de enkelte grupper af beskæftigede beregnes ved bl.a. at vægte størrelsen af den enkelte grupper ift. det samlede arbejdsmarked.
  • Gruppernes størrelse holdes uændret over tid.
  • Med denne metode får det mindre betydning for den samlede lønudvikling, at der kommer flere personer/virksomheder med f.eks. en lav løn ind på arbejdsmarkedet.

Kilde: Kraka

F.eks. er reallønnen på kontorarbejde og håndværksarbejde ifølge DA's statistik steget med 0,7 pct. om året i perioden, mens arbejde indenfor salg og service steg med 0,9 pct. årligt. Det er stort set det samme som ledelsesarbejde, der har givet en reallønsstigning på 1 pct. om året, viser tallene.

Alle grupper i DA’s statistik, uanset stillingsbetegnelser eller branche, har fået en reallønsfremgang i perioden, vurderer Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA.

»Krakas analyse giver det indtryk, at den almindelige lønmodtager ikke har fået en nævneværdig reallønsfremgang siden 2009. Men det er ikke rigtigt. Hvis du for eksempel er håndværker eller kontorarbejder, så har du fået en god fremgang,« siger Anders Borup Christensen.

Krakas analyse fanger dog ifølge Niels Westergaard-Nielsen, professor på CBS, bedre konsekvenserne af finanskrisen, som især ramte lønudviklingen i bunden af skalaen hårdt i starten af årtiet.

Indtil 2009 fulgte alle løngrupper hinanden, men efter krisen løber de højeste lønninger fra de laveste.

Analysen viser også resultatet af de store forandringer, som er overgået arbejdsmarkedet siden krisen. Mange af de forandringer er sket på den del af det private arbejdsmarked – omtrent halvdelen - der ligger udenfor DA’s tal.

Her favner Krakas tal, der stammer fra Danmarks Statistik, bredere.

»Folk tror, det går bedre, end det gør. Vi har været rigtig længe om at rejse os fra krisen. Det må have en konsekvens for lønningerne, og det ser vi her,« Niels Westergaard-Nielsen.

Siden 2008 er der ifølge Niels Westergaard-Nielsen f.eks. forsvundet omtrent 100.000 højtbetalte jobs i industrien, som er blevet erstattet med job i servicesektoren, der ofte går til en lavere løn.

Det er med til presse lønniveauet ned for nogle grupper, vurderer han.

Dertil er der ifølge Jobindsats kommet omtrent 135.000 flere udenlandske statsborgere i beskæftigelse herhjemme siden starten af 2008, hvoraf mange arbejder til en lav løn uden overenskomst.

Siden 2009 er der ifølge fagforeningen 3F også kommet over 100.000 flere højtuddannede, mens der er blevet godt 100.000 færre ufaglærte og faglærte i beskæftigelse.

Nye og lavere overførselsindkomster som starthjælp, integrationsydelse og kontanthjælpsloft har ifølge bl.a. Rockwool Fonden fået de berørte til at tage arbejde til lavere lønningerne, end dem der ikke var berørt.

Folk tror, det går bedre, end det gør. Vi har været rigtig længe om at rejse os fra krisen.

Niels Westergaard-Nielsen, professor på CBS

Det vil alt sammen give større lønspredning, vurderer cheføkonom i 3F, Frederik Imer Pedersen.

DA renser dog sin statistik for mange af disse store forandringer for at kunne beregne en sammenlignelig lønudvikling år for år. Statistikken danner baggrund for bl.a. overenskomstforhandlingerne for det private arbejdsmarked.

På trods af udfordringerne med statistikken, mener Frederik Imer Pedersen stadig, at det er den bedste målestok for lønudviklingen for de overenskomstdækkede faggrupper - at det er den mest nøjagtige måde at vise udviklingen i lønnen.

»Man kan ikke bruge analysen (Krakas analyse, red.) til at sige noget om udviklingen i lønnen. Heller ikke i relation til overenskomsterne. Men den antyder, at der er blevet større forskel mellem lønningerne i toppen og bunden af vores arbejdsmarked. Det er efter alt at dømme drevet af ændringer i befolkningen, i uddannelser, nye jobfunktioner samt en række andre forhold,« siger Frederik Imer Pedersen.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også