Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Storbritanniens økonomi har næsten ikke været så dårlig siden 1940'erne

Storbritannien står over for den svageste økonomiske vækst siden Anden Verdenskrig, hvis man ser bort fra økonomiske kriser.

Brexit - britisk farvel til EU
Britisk økonomi er kun vokset med 1 pct. i 2019. Det er den laveste vækst siden 1940'erne, hvis man ser bort fra finanskriser og lignende. Foto: AP/Monika Skolimowska

2019 ender med at blive et katastrofalt år for Storbritannien - ikke kun politisk, men også rent økonomisk.

Ser man bort fra finanskriser og lignende, er landets økonomi nemlig ikke siden 1940'erne vokset så lidt, som den har gjort i år.

Det viser en analyse foretaget af The Guardian, der også slår fast, at det til ingens store overraskelse især skyldes al den politiske usikkerhed, som Brexit har bragt med sig.

Ifølge The Guardian har den økonomiske vækst i de sidste tre måneder af året stået fuldstændig stille, mens jobmarkedet viser tegn på krise, og den offentlige gæld er begyndt at vokse.

The Bank of England har nedjusteret dens forudsigelser for landets BNP-vækst og vurderer, at det kun vil vokse med 0,1 pct. i årets sidste kvartal pga. faldende forbrug, stagnerede investeringer og generel usikkerhed omkring Brexit - særligt inden valget.

Banken vurderer, at landets økonomiske vækst for hele 2019 kun når op på ca. 1 pct., hvilket er den laveste vækst i mere end et halvt århundrede - hvis man ser bort fra recessioner.

De dårlige nyheder kommer imens bankens nye direktør Andrew Bailey er i gang med at forberede sig på at overtage fra den gamle direktør, Mark Carney.

Det har fået Andrew Sentance, et tidligere medlem af bankens pengepolitiske udvalg (MPC) til at skrive i The Guardian:

»En ny regering og en ny direktør for The Bank of England. Det burde være en frisk start for britisk økonomi. Men Brexits sorte skygge fortsætter med at hænge over vores økonomiske præstationer og udsigter.«

Et andet tidligere medlem af MPC, David Blanchflower, har desuden tidligere i avisen givet udtryk for sin frustration over den økonomiske usikkerhed, som Brexit har bragt med sig:

»Udenlandske firmaer og endda nogle britiske firmaer vil i mange år fremover finde det mere attraktivt at tage hvad end de måtte have af investeringer og flytte dem til Tyskland, Holland, Danmark eller Sverige - som alle sammen ser ud som mere sikre steder end Storbritannien.«

De Konservative med Boris Johnson i spidsen har lovet at »en bølge« af investeringer vil vende tilbage til Storbritannien i 2020, hvis partiet får et flertal og dermed lykkes med at trække landet ud af EU i slutningen af Januar.

BRANCHENYT
Læs også