Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Flere folk på arbejdsmarkedet får ledigheden til at stå stille

Antallet af ledige har ligget tæt på uændret det seneste år. 104.400 arbejdsparate står uden job.

Den uændrede ledighed er ifølge cheføkonom Bo Sandberg godt nyt. Foto: Janus Engel

Antallet af ledige på det danske arbejdsmarked har været tæt på uændret gennem det seneste år.

Det var også billedet fra oktober til november, hvor ledigheden steg med 300 til 104.400. Dermed er bruttoledigheden fortsat på 3,7 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallet dækker over folk på dagpenge og kontanthjælp, som er klar til at tage et job, samt folk i aktivering.

Selv om ledigheden ikke falder, kalder cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri udviklingen positiv.

- Det er faktisk godt nyt, at ledigheden fastholdes uændret, for det viser, at arbejdsmarkedet indtil videre stadig formår at opsuge stigningen i arbejdsstyrken, siger Bo Sandberg.

- Det er usikkert og næppe sandsynligt, at den flade ledighedskurve kommer til at fortsætte i 2020, men indtil videre må man konstatere, at det danske arbejdsmarked stadig er bomstærkt og oftere overrasker til den positive end til den negative side, siger han i en skriftlig kommentar.

BRANCHENYT
Læs også