Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mange danskere kan få råd til selv at bestemme deres pensionsalder

Politikerne sætter gradvist folkepensionsalderen op, men stadig flere sparer så meget op, at de kan få råd til pension før tid.

Hvis samme levefod som de danskere, der går på pension i disse år, er tilstrækkelig, vil en 45-årig med gennemsnitsløn i kraft af arbejdsmarkedspensionernes udbygning spare nok op til at kunne pensionere sig selv fire år før de 71 år, som ventes at blive vedkommendes officielle folkepensionsalder. Det viser beregninger fra PFA. Arkivfoto: Stine Bidstrup.

Stadig flere danskere vil i fremtiden få råd til selv at bestemme deres pensionsalder. Det vurderer professor Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet, der er ny økonomisk vismand. Pensionsselskabet PFA og Danske Bank bakker op.

»Mange af vores prognoser bygger på, at folk følger den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen, men det er overset i debatten, i hvilken grad folk vil begynde at trække sig tilbage for egne midler, når arbejdsmarkedspensionerne for alvor modnes, og private opsparinger bygges mere op. Dette er et emne, man burde belyse mere,« siger Nabanita Datta Gupta.

En nuværende 45-årig med gennemsnitsløn vil ifølge beregninger fra PFA kunne gå på pension fire år før sin folkepensionsalder, som ventes at være 71 år. Det kræver, at vedkommende kan nøjes med samme levefod som de 65-årige, der nu er på vej på pension. Det vil ifølge PFA sige 80 pct. af arbejdsindtægten, mens mange fremtidige pensionister vil have op mod 100 pct.

»Man må forvente, at pisk-effekten i form af højere folkepensionsalder er for nedadgående, og at man må tænke i andre baner for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet – mange efterspørger f.eks. mulighed for at arbejde på nedsat tid,« siger forbrugerøkonom Carsten Holdum, PFA.

Så tidligt kan du hæve din pension

De nærmere betingelser afhænger af den enkelte pensionsordning og varierer, men hovedreglen er:

Pensionsordninger påbegyndt før den 1. maj 2007 kan man begynde at trække på, når man fylder 60 år.

Pensionsordninger påbegyndt før 2018 kan man hæve på fem år før den til enhver tid gældende officielle folkepensionsalder.

Nyere pensionsordninger kan man hæve tre år før folkepensionsalderen.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen understreger, at man både går glip af pensionsindbetalinger og begynder at tære på opsparingen tidligere, hvis man stopper før tid. Også han mener dog, at stigende pensionsformuer er overset i debatten om højere folkepensionsalder.

Finansministeriet vurderede i 2017, at andelen af danskere, som pensionerer sig for egne midler før folkepensionsalderen, vil stige fra omkring 2 pct. i dag til 13 pct. i 2050.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at han i første omgang er mest bekymret for dem, der ikke sparer op eller er nedslidt før folkepensionsalderen.

»Vi må selvfølgelig forholde os til det, hvis selvpensionering bliver en faktor, men foreløbig glæder jeg mig over, at arbejdsmarkedspensionerne giver mange mere at leve for som folkepensionister,« siger han.

Til efteråret skal Folketinget tage stilling til, om folkepensionsalderen som planlagt skal stige til 69 år i 2035. Ifølge velfærdsaftalen fra 2006 skal folkepensionsalderen stige i takt med middellevetiden og formentlig sættes op hvert femte år resten af dette århundrede.

BRANCHENYT
Læs også