Storbanker: Bølge af velmenende hjælpepakker er utilstrækkelige

Regeringer i en lang række lande forsøger nu at vise handlekraft og lancerer finanspolitiske hjælpepakker møntet på at afbøde det økonomiske slag fra coronavirus.

Men hjælpen er indtil videre for lille og for sporadisk til at fjerne angsten i finansmarkederne, lyder det fra flere eksperter.

»Der er ikke tegn på, at det her er koordineret. Det virker for afdæmpet, og som om det bare kommer sivende,« siger Allan Von Mehren, chefanalytiker Danske Bank. 

»Det er nok ikke tilstrækkeligt til, at overbevise markederne om, at vi kan undgå en stor konkursbølge og et brat fald i efterspørgslen,« fortsætter han. 

Hjælpepakker har de seneste dage ramt gaden i bl.a. Italien, Tyskland, Japan, USA, Australien, Kina og Danmark. Der er udsigt til endnu flere pakker de kommende dage fra bl.a. EU og USA. 

Bagtæppet er nogle af de største fald på aktiemarkederne i bl.a. USA og Europa siden finanskrisen. En rentesænkning fra Federal Reserve udløste blot panik og udsalg på markedene. 

Men tilsagnene er ifølge Deutsche Bank stadig langt fra den koordinerede pakke, som under finanskrisen i 2008 sendte 1 pct. af hele verdens bruttonationalprodukt (BNP) tilbage til forbrugere og virksomheder. 

Dengang lancerede europæiske lande hjælpepakker for 200 mia. euro (omtrent 1.500 mia. kr.)

Herhjemme annoncerede finansminister Nicolai Wammen tirsdag en hjælpepakke, som bl.a. udskyder virksomheders A-skatte- og momsbetalinger for op mod 125 mia. kr. i fire måneder.

Man tilbød også hjælp til de virksomheder, som må aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere. 

»Vi mener, tiden er kommet til at bruge et af de helt store værktøjer i værktøjskassen. Det skal opfattes som første bølge. Der vil komme mere,« siger Nicolai Wammen.

Pakken er dog ikke større end, at Finansministeriet ikke selv regner med, at den vil koste statskassen nævneværdigt i det lidt længere løb.

Tiltaget kommer efter, at Italien, som nu er det hårdest ramte land i Europa, i sidste uge vedtog en pakke på 7,5 mia. euro (56 mia. kr.). Det er omtrent 0,4 pct. af Italiens BNP.

Den italienske regering har i denne uge også lovet mere hjælp i takt med, at kampen mod smitten er taget til. 

I Tyskland vedtog man at øge de offentlige investeringer med 12,4 mia. euro forleden – men fra 2021 til 2024. I løse vendinger lovede man også at tilbyde likviditet til de værst virusramte selskaber. Man udvidede også en offentlig tilskudsordning, der har til formål at mindske en kraftig stigning i ledigheden. 

Bruno Le Maire, den franske finansminister, sagde over weekenden, at situationen nu krævede en “massiv” hjælpepakke på europæisk plan, men hans regering har endnu ikke selv afsat penge. 

I EU arbejder man med at strikke en pakke sammen, der skal bøje reglerne for statsstøtte, så man kan yde mere støtte.

Japan har afsat, hvad der svarer til 4 mia. dollars (25 mia. kr.) for at hjælpe sine virksomheder. 

I USA, hvor man i sidste uge skaffede 8,3 mia. dollars til indsatsen mod coronavirus, vil præsident Trump senere tirsdag sandsynligvis foreslå en pakke, der ifølge amerikanske Citigroup bl.a. vil indeholde en skattelempelse og lån til specielt mindre virksomheder.

Det er dog ikke nok til at undgå nedjusteringer af væksten, ifølge bl.a. Jyske Bank.

»Jo større foranstaltninger, der er nødvendige for at inddæmme virussen, desto større bliver den negative påvirkning på økonomien. Vores vækstskøn for 2020 skal for mange lande nedjusteres med 0,5 til 1 pct.-point og måske endnu mere,« skriver Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. 

Skoleeksemplet er ifølge Deutsche Bank indtil videre Kina. 

Landets statsbanker har bl.a. ydet lån for mere end 350 mia. yuan til trængte selskaber, og man har lempet virksomhedernes betaling til den statslige pension med endnu 650 mia. yuan (omtrent 635 mia. kr.).

Tiltagene har ifølge Nordea været med til at reducere konkursraten betragteligt og har hjulpet økonomien et stykke tilbage mod normalen. Det kinesiske aktiemarked kvitterede for hjælpen med at ramme det højeste niveau i to år i sidste uge.

Det samme forløb vil man sandsynligvis ikke se i vesten, mener Tobias Levkovich, strateg i Citigroup. 

»Vi har hørt mange af vores kunder snakke om et comeback i markederne efterhånden, som regeringer og centralbanker kaster alt ind for at skærme økonomien. Men finanspolitisk stimulans kan tage tid for at virke, og rentefald kurerer ikke en virus,« skriver Tobias Levkovich.