Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Prisen for pandemien: Den laveste globale vækst i 40 år

En dramatisk rentesænkning på 1 procentpoint i USA har været uden målbar effekt. Mandag er aktiehandelen i perioder sat i stå, og råoliepriserne falder med 10 pct.

Corona rammer verden
På Piazza Navona i Rom venter en tjener forgæves på gæster. Det kan have lange udsigter, inden de vender tilbage. Foto: AP/Andrew Medichini

Alvoren har ikke været til at misforstå, siden USA's centralbank søndag sænkede renten 1 procentpoint til et spænd mellem 0,0 og 0,25 pct.

Foruden rentesænkningen vil Federal Reserve Bank iværksætte støtteopkøb af statsobligationer for 500 mia. dollars samt af realkreditobligationer for andre 200 mia. dollars.

Reaktionen kommer i en situation, da det officielle USA for alvor er begyndt at handle i forhold til coronapandemien.

Præsident Trump har erklæret national krisetilstand, men i lighed med bl.a. Tyskland ligger en betydelig del af kompetencen til at foretage kriseindgreb i de enkelte stater. Mandag er det således kun godt halvdelen af de 55 mio. amerikanske skolebørn, der er sendt hjem – i de fleste berørte stater frem til ugen efter Påske.

De finansielle markeder har mandag reageret med store kursfald, og på Wall Street har aktiehandelen i perioder måttet suspenderes.

I oliemarkedet handles såvel råolie fra Nordsøen som amerikansk råolie nu til priser under 30 dollars pr. tønde efter prisfald på 10 pct. siden i fredags.

De økonomiske konsekvenser er så småt begyndt at blive kvantificeret.

Recessionen

Store økonomier som Kina, Japan og Europa har kurs mod et økonomisk tilbageslag, der for de to sidstnævnte kan ende med, at hele 2020 ender i recession.

Ved årets begyndelse regnede Den Internationale Valutafond (IMF) med, at udviklingslandene ville være på vej mod højere vækstrater i år, men pandemien og den globale oliepriskrig tegner konturerne af en ganske anden udvikling.

»Siden årsskiftet er oliepriserne dykket 45 pct. Dette sammenholdt med pandemien har nu fået os til at sænke forventningerne til den verdensøkonomiske vækst i år til 1,0 pct. Ved årsskiftet lød IMF’s forventninger på 3,3 pct.,« siger Scott Anderson, cheføkonom i Bank of the West i San Francisco.

»En verdensøkonomisk vækst under 2,0 pct. betragtes som en global recession, og derfor tegner dette ikke længere til at blive en krise, der kun vil vare et kvartal eller to. Når først husholdningerne begynder at skære ned på privatforbruget – bl.a. af frygt for at havne i arbejdsløshed – vil det blive langt sværere at forhindre en langvarig nedtur,« føjer han til.

Scott Anderson medgiver, at strømmen af informationer i disse dage er så intens, at der nærmest skal laves dagligt opdaterede prognoser. For ham handler det om ikke at fremmane skræmmebilleder, men at »sende signaler om nødvendigheden at en koordineret indsats« til at forhindre en økonomisk krise i at udarte til en økonomisk katastrofe.

Prognosen fra Bank of the West flugter med en netop opdateret vurdering fra rådgivningskoncernen Oxford Economics, der bl.a. forudser, at Italien i år vil få en vækst på ÷6,0 pct.

Svanerne

Det er to ”sorte svaner”, der kolliderer: En pandemi og en krig om markedsandele på verdensmarkedet for olie.

Oliepriskrigen vil, som tilfældet også var i 2014-16, have alvorlige økonomiske konsekvenser for ikke bare amerikansk økonomi, men verdensøkonomien.

Dengang resulterede priskrigen i tab af hundrede tusinder af arbejdspladser og en historisk opbremsning af investeringerne.

Ikke nok med det – fra at være en af de sektorer, der traditionelt har opereret mest langsigtet, er olieindustriens fokus siden blevet anderledes kortsigtet, og dette vil kunne blive endnu mere udtalt afhængigt af, hvor længe oliepriskrigen varer, og hvor dyb den bliver.

Som tilfældet har været under kreditkrisen i 2007, finanskrisen i 2008, den verdensøkonomiske recession i 2009 og statsgældskrisen i 2012, gælder også denne gang, at centralbankerne ikke har mulighed for at styre adfærden i bankverdenen.

»Rentesænkningen til historisk lave 0,25 pct. har det klare formål at sikre bankerne adgang til billige penge, så de i et uændret omfang kan fortsætte kredit- og långivningen til virksomhederne og de private husholdninger. Imidlertid så vi under krisen i 2007-09, at banker, der hentede penge i Federal Reserve Bank, i finansverdenen blev stigmatiseret som værende ”vaklende institutioner”,« forklarer Jay H. Bryson, cheføkonom i storbanken Wells Fargo & Company.

»Hvis centralbanken vitterligt ønsker at sikre en fortsat flydende kreditgivning til gavn for samfundsøkonomien, er det tvingende nødvendigt at få gjort op med denne holdning, at det er et svaghedstegn at låne i centralbanken i en krisesituation. Ellers er der alvorlig risiko for, at økonomien går i stå inden for de nærmeste uger,« føjer han til.

Konkurserne

Situationens alvor er blevet understreget af, at Fatih Birol, adm. direktør for Det Internationale Energi Agentur (IEA), mandag har holdt et længere telefonmøde med Mohammad Sanusi Barkindo, generalsekretær for Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec).

Mødet har især har fokuseret på konsekvenserne af de dramatisk faldende oliepriser, der intet direkte har med coronapandemien at gøre.

»De mest sårbare olieeksporterende udviklingslande må, hvis de nugældende markedsforhold fortsætter, imødese et fald i olie- og gasindtægterne på 50-85 pct. til det laveste niveau i to årtier. Dette vil have omfattende sociale og økonomiske konsekvenser; i særdeleshed inden for offentlige kerneydelsesområder som sundhed og uddannelse,« hedder det i en fælles udtalelse, der fortsætter:

»Vi understreger vigtigheden af stabile markedsforhold, da konsekvenserne af den ekstreme prisvolatilitet rammer producenterne med tab af meget nødvendig indkomst, ligesom både producenter og forbrugere påvirkes negativt af de ustabile og uforudsigelige markedsforhold.«

Normalt ville lave oliepriser være noget nær den perfekte nyhed for luftfartsindustrien, og de luftfartsselskaber, der har den fornødne likviditet, vil da også kunne låse brændstofudgifterne fast på meget lave niveauer et godt stykke ind i fremtiden og dermed vinde betydelige konkurrencefordele, når lufttrafikken atter normaliseres.

For andre, derimod, tegner fremtiden dyster.

 »Kommer der ikke en koordineret international løsning, vil hovedparten af verdens luftfartsselskaber gå konkurs inden udgangen af maj eller som minimum være ophørt med at honorere leasingforpligtelser og lån,« skriver Centre for Aviation i en netop offentliggjort analyse og føjer til:

»Selv når myndighederne atter åbner for lufttrafikken, eksisterer der ingen viden om, hvor lang tid der vil gå, førend man vil kunne tale om en normalisering.«

I sin netop revidere prognose forventer Wells Fargo, at verdensøkonomien i år kun vil vokse med 1 pct., hvilket – bortset fra den kortvarige recession i 2009 – vil være den laveste vækst i 40 år.

For de store økonomier i verden lyder Wells Fargos prognose for 2020 nu:

  • USA 0,5 pct.
  • Kina 3,0 pct.
  • Euroland ÷1,0 pct.
  • Storbritannien ÷0,6 pct.
  • Japan ÷1,8 pct.
BRANCHENYT
Læs også