Fortsæt til indhold

Frankrig, Italien og Tyskland vil garantere bankers udlån

Økonomi
/ritzau/FINANS

Frankrig, Italien og Tyskland har taget det tunge skyts frem for at sikre, at coronakrisen ikke udvikler sig til finanskrise, hvor bankerne tynges af dårlige lån, rapporterer Bloomberg News.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron sagt, at staten agter at garantere banklån til virksomheder for op til 300 mia. euro - næsten en tredjedel af det samlede udlån.

Tilsvarende i Italien, hvor der er vedtaget en pakke med garantier og finansiering for op til 340 mia. euro. Endelig har Tyskland lovet 550 mia. euro i støtte, svarende til næsten halvdelen af Deutsche Banks samlede balance, skriver Bloomberg.