Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det danske arbejdsmarked var i topform før coronaudbrud

I januar, inden coronavirus satte ind, nåede den danske beskæftigelse ny rekord med over 2,8 millioner i job.

Corona rammer verden
Samlet var der 2,8 millioner lønmodtagere i januar. Foto: AP/Charlie Riedel

Det danske arbejdsmarked var i god form i januar, inden coronavirusset begyndte at sprede sig, og inden store dele af samfundet blev lukket helt eller delvist ned.

4800 personer kom således i job i januar, hvor antallet af lønmodtagere samlet set strøg over 2,8 millioner, hvilket er rekord.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der understreger, at tallene dermed ikke er påvirket af coronavirusset, som først for alvor har ramt Danmark i marts.

Tallene for beskæftigelsen i Danmark bliver normalt fulgt tæt af økonomer og politikere, men med de seneste ugers coronakrise kan tallene synes en anelse forældede, da de er blevet overhalet af virkeligheden.

Billedet ventes da også at have ændret sig i marts. I de første tre dage af denne uge meldte 14.700 sig ledige. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er tre til fire gange så mange som normalt.

- Det triste ved den her rekord er, at vi allerede nu godt kan vinke farvel til den, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Coronavirusset har sat sig i dansk økonomi, hvor der alene i denne uges tre første dage er mere end 10.000 flere, som har måtte stille sig i ledighedskøen. Det er en meget kraftig stigning, siger han.

Regeringen har allerede varslet en stribe hjælpepakker, der skal være med til at holde hånden under virksomheder og redde arbejdspladser.

Senest blev der torsdag præsenteret en støttepakke til 50 milliarder kroner, som giver virksomheder og selvstændige, der er direkte ramt af coronavirusset, mulighed for kompensation.

Det kan være restauranter eller frisører, som i øjeblikket skal have lukket for kunder.

BRANCHENYT
Læs også