IMF-chef: Verden er i en slem recession nu
Chefen for den internationale Valutafond viurderer, at meget kan reddes, hvis coronavirus inddæmmes hurtigt. Men lige nu ser det slemt ud, påpeger hun over for Reuters.
/ritzau/
Det er tydeligt, at verden er gået ind i en recession, der er lige så slem eller værre end finanskrisen i 2008-2009.
Det siger chefen for den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Økonomiens "pludselige opbremsning" giver en recession, som formentlig vil blive "ganske dyb", siger Georgieva ifølge Reuters.
Hun forventer, at verden vil komme sig igen i løbet af 2021, men kun, hvis virusset kan inddæmmes, og hvis man kan forhindre, at likviditetsproblemer ikke fører til problemer med betalingsevne.


