Økonomi

Nu får de første amerikanere deres krisechecks

Den amerikanske stat har begyndt udbetalingen af penge til de amerikanske borgere. Det skal være med til at forhindre, at USA's økonomi bliver lammet.

Artiklens øverste billede
USA er nu det land i verden mest flest coronarelaterede dødsfald. New York epicentret for pandemien. Foto: AP

De første amerikanere er nu begyndt at modtage checks fra den amerikanske stat som en del af den gigantiske hjælpepakke, der skal holde hånden under USA's coronaramte økonomi.

Det skriver Wall Street Journal.

Hver voksen amerikaner, der tjener under 75.000 dollars årligt, får en check på 1.200 dollars samt 500 dollars pr. hjemmeboende barn. Det skal være med til at sikre, at amerikanerne fortsat kan betale regninger og husleje, selvom de eksempelvis har mistet deres job.

Samtidig skal krisepengene fra staten forhindre, at privatforbruget - som er den afgørende faktor for USA's økonomi - ikke går i stå.

I første omgang var målet at udbetale pengene inden den 1. april af den simple årsag, at mange amerikaneres lån, husleje og regninger forfalder ved udgangen af måneden eller et kvartal.

Men det er ikke en helt simpel opgave at fordele checks til samtlige voksne amerikanere. Til højlydt kritik har pengene ladet vente på sig, og nogle var endda begyndt at spekulere i, om pengene nogensinde ville komme.

Nu kommer de.

Idéen med at sætte penge direkte ind på amerikanernes konti - eller sende dem en check med posten - er, at borgerne forhåbentlig går ud og bruger nogle af pengene til gavn for de mange virksomheder, som lige nu akut mangler omsætning og likviditet.

Samtidig skal det hæve inflationen i samfundet - og sparke gang i økonomien.

Selve manøvren går populært sagt under navnet 'helikopterpenge'. Det var den amerikanske økonom og nobelprisvinder Milton Friedman, som i sin tid humoristisk sammenlignede det at give borgere penge udenom bankerne med at smide penge ud fra en helikopter.

Deraf navnet.

USA's økonomi er i høj grad forbrugerdrevet, og derfor er det giftigt, når forbruget mere eller mindre går i stå. Samtidig er arbejdsløsheden i USA i de seneste uger eksploderet.

Næsten 17 mio. amerikanere har meldt sig ledige, og andelen af misligholdte lån og for sent indbetalte huslejer er dobbelt så høj som normalt.

Ved at sætte penge ind på borgernes konti håber Donald Trump og hans politiske kolleger, at man kan afbøde de værste konsekvenser ved coronakrisen.

Krisepengene er en del af en samlet hjælpepakke til USA's økonomi på i alt 13.500 mia. kr. En del af pengene, som amerikanerne modtager fra staten, er et slags forskud og skal efter planen senere dækkes ind igen med øgede skatter og afgifter.

Faktisk er USA ikke det eneste land, der har taget helikopterpenge i brug under den verserende coronakrise.

Tilbage i februar besluttede Hongkongs regering, at alle indbyggere over 18 år - svarende til syv millioner mennesker - hver især skulle have et beløb svarende til 9.000 kr. udbetalt. Det skete, efter den selvadministrative regions økonomi er kommet på recessionskurs som følge af coronavirusudbruddet

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.