Serier

I 183 år havde Danmark udenlandsk gæld - nu kan vi få det igen

Staten skal over de næste fire måneder låne 250 mia. kr. Det er ikke uproblematisk at skaffe så mange penge på så kort tid, vurderer økonomer.

Corona rammer verden
Statens finansieringsbehov er øget med 200 mia. kr. i de kommende fire måneder, så staten nu samlet set skal låne 250 mia. kr. frem til slutningen af juli. Det er en konsekvens af regeringens mange hjælpepakker, som skal yde likviditet og støtte til nødlidende virksomheder. Foto: Gregers Tycho

En mandag i marts for tre år siden skrev Danmark historie. Daværende finansminister Kristian Jensen (V) kaldte det ligefrem en »en festdag.«

Årsagen var, at Danmark tilbagebetalte et lån på 1,5 mia. dollars og dermed for første gang i 183 år ikke havde nogen gæld i udenlandsk valuta.

Det er tre år siden. Nu kan festdagen slutte.

Coronakrisen betyder nemlig, at den danske stat frem mod juli skal ud at låne 250 mia. kr. for at kunne finansiere de hjælpepakker, der holder hånden under Danmarks økonomi. Det svarer til næsten 11 pct. af landets BNP.

Og det er ifølge økonomer ikke uproblematisk at skulle låne så mange penge på så kort tid.

»Derfor ender situationen nok også med, at vi igen skal have lån i udenlandsk valuta,« skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Lån i udenlandsk valuta kommer i spil, hvis markedet for danske kroner ikke kan absorbere lånebehovet. Staten har 130 mia. kr. stående på sin konto i Nationalbanken. Dem kan der bruges af.

Nationalbanken vil sandsynligvis også finansiere en god portion af de 250 mia. kr. med en løbetid på under et år, de såkaldte skatkammerbeviser. Det vurderer Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit.

»Men Nationalbanken åbner samtidig muligheden for, at finansiering med statsobligationer, som har en varighed på mellem 2 og 30 år, kan komme i spil. Vi vil formentlig se, at Nationalbanken vil bruge anledningen til at kickstarte de nyoprettede 30-årige statsobligationer,« skriver han i en kommentar.

Ifølge cheføkonomen kommer Danmarks sunde finanser nu for alvor os til gode. Den danske stat er vurderet i top af samtlige store ratingbureauer og er et af blot 10 lande i verden, der har en AAA-rating hos de tre førende ratingbureauer.

Det er godt nyt, når den danske stat skal ud og låne penge.

»Danmarks solide offentlige finanser gør, at vi sagtens kan låne 11 pct. af BNP (og mere), uden at Danmarks AAA-rating sættes over styr,« siger Troels Kromand Danielsen.

Selvom det massive lånebehov betyder, at Danmark nu sandsynligvis igen skal ud og optage gæld i udenlandsk valuta, er der ikke tale om nogen nedtur for den ansvarlige finanspolitik.

»Men det vidner om, at situationen er ekstrem,« siger cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.

Danmark optog sit første statslån i udenlandsk valuta i 1757, hvor man lånte en halv mio. rigsdaler i Hamborg og Amsterdam.

I den efterfølgende periode frem til 1834 er der ikke fuldstændige data for gældsafviklingen, og man kan derfor ikke udelukke, at staten har været uden gæld i løbet af den periode.

Men man kan dog med sikkerhed fastslå, at man har haft gæld uafbrudt i udenlandsk valuta fra 1834-2017. Og altså nu måske snart igen.

Danmark har dog stadig "gæld" i udlandet, i form af at vi har udstedt obligationer i danske kroner, som udlandet ejer.

BRANCHENYT
Læs også