De ældres forbrug er afgørende for opsvinget, men de skal blive hjemme
Hvis de ældre skal blive hjemme i længere tid på grund af risiko for coronasmitte, bliver det svært at få gang i væksten efter genåbningen. De +60-åriges forbrug udgør 33 pct. af det samlede forbrug og er dermed afgørende for et muligt opsving, lyder det fra økonomer.
De danske seniorer kan komme til at blokere for et muligt opsving efter krisen. De står nemlig for så stor en andel af det danske forbrug, at det kan sætte en kæp i hjulet for et kommende opsving, hvis de skal blive hjemme det meste af året på grund af coronavirussen.
En tredjedel af alle de varer og tjenester, der sælges i Danmark, bliver købt af personer over 60 år. Det svarer til 289 mia. kr. om året, ifølge Dansk Erhverv. Mens gruppen blot udgør en fjerdedel af befolkningen.
En stor del af de milliarder kommer altså til at mangle i samfundsregnskabet, hvis den ældre befolkningsgruppe bliver hjemme i længere tid. Det kan betyde, at vi må vinke farvel til det store opsving, som mange økonomer havde håbet på lå og ventede bag coronakrisen.
»De ældre står for så stor en andel af det samlede forbrug, at de alene bliver afgørende for, om vi får et V-, U-, eller L-formet opsving,« siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank, med henvisning til de gængse modeller for, hvordan og hvor hurtigt økonomien rejser sig igen – eller om den bliver hængende nede i en længere recession.
I denne uge begyndte Danmark så småt at lukke op for en række erhverv som frisører og fysioterapeuter, men samtidig har flere sundhedsfaglige eksperter meldt ud, at den ældre del af befolkningen skal forvente at holde afstand og blive hjemme i lang tid endnu.
Hvis så stor en del af befolkningen bliver advaret mod visse former for forbrug som at gå i storcentre og på restaurant, så kan det meget vel gøre, at vi kommer til at se et mindre opsving.
I Danske Bank er man også bekymret for, at udsigten til længerevarende restriktioner for så vigtig en forbrugsgruppe kan ramme økonomien.
»Hvis så stor en del af befolkningen bliver advaret mod visse former for forbrug som at gå i storcentre og på restaurant, så kan det meget vel gøre, at vi kommer til at se et mindre opsving,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Hos Dansk Erhverv, der også har kigget nærmere på tallene, er man særligt bekymret for de erhverv, hvor seniorerne udgør en stor del af forbruget.
»De ældres forbrug udgør 13 pct. af dansk bnp. I dag er mere end 200.000 arbejdspladser i Danmark knyttet op til netop denne gruppes private forbrug,« lyder det fra Kristian Skriver, økonom hos Dansk Erhverv.
Det er særligt arbejdspladser i detailhandlen og hos hoteller og restauranter, der er på spil, mener Kristian Skriver.
Ud over at stå for en tredjedel af det samlede forbrug er den ældre del af befolkningen overrepræsenteret i en række forbrugskategorier. For eksempel står de +60-årige for 55 pct. af det samlede forbrug i kategorien aviser, blade og bøger, 44 pct. af pakkerejser og 42,6 pct. af alkoholiske drikkevarer.
For restauranter m.m. står de dog blot for 24,6 pct. af forbruget, og for fritids- og kulturtjenester, som omfatter for eksempel teater og biografer, er tallet 33 pct., viser Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse fra 2018.
Torsten Sløk mener, at der er stor sandsynlighed for, at de ældre vil blive hjemme resten af året, eller indtil der kommer en vaccine, selvom resten af samfundet begynder at åbne op.
»En hurtig udvikling af en vaccine er dermed en afgørende faktor. Ikke kun af sundhedsmæssige årsager, men også for formen på, hvilket økonomisk opsving vi får,« siger Torsten Sløk.
Der er stor sandsynlighed for, at folk over 65 år vil blive inden døre resten af året, indtil vi har en vaccine.
Uanset om der er restriktioner eller ej, så er det langtfra sikkert, at hele befolkningen tør at gå ud og bruge lige så mange penge som før, selvom tingene begynder at åbne, mener Las Olsen.
»Vi tror på, at der kommer et opsving i forbindelse med genåbningen af samfundet, men det kommer ikke tilbage til normalen før corona. Der kommer et klart efterslæb i forbruget i lang tid,« siger Las Olsen.
Han peger dog på, at erfaringen viser, at når man ikke bruger penge ét sted, så har man en tendens til at bruge dem et andet sted. Og da en stor del af seniorerne bor i parcelhuse, vil der blive brugt flere penge i eksempelvis byggemarkeder og på dagligvarer, når man nu har masser af tid derhjemme.
Men det vil ikke være en en til en-faktor, og derfor vil der blive et hul i samfundsøkonomien, lyder det.
»Der vil komme nogle store forskydninger i forbruget. Selvom vi håber og tror, at der kommer et kraftigt opsving i forbindelse med genåbningen, kommer vi ikke tilbage til 2019-niveau før om flere år,« siger Las Olsen.