Fortsæt til indhold

Danmark: Laveste PMI-tal siden finanskrisen

Økonomi
/ritzau/FINANS

Danske indkøbschefers aktivitetsindeks, Dansk PMI, viser fald i industriaktiviteten i april, oplyser Dansk Indkøbs- og Logistik Forum og Kairos .

PMI-indikatoren, der er en indikator for den faktiske aktivitet i de adspurgte virksomheder, faldt til 38,6 i marts fra 46,5 måneden før. Det er dermed første gang det danske PMI dykker under 40 siden maj 2009 under finanskrisen.

Udviklingen dækker over et fald i næsten alle underindekserne, hvor det største fald var i underindekset for nye ordrer, der faldt med hele 23,1 point.

Underindekset for beskæftigelse faldt til 36 fra 39,5 måneden forinden. Også underindekset for produktion faldt - fra 42,1 til 37,8.

Det eneste underindeks, der stiger, er leverandørernes leveringstid, der stiger til 71,7 mod 61,2 i marts.