Topøkonomer vil kickstarte økonomien med forbrugspenge til lavindkomstgrupper
Send penge til studerende, ledige og pensionister frem for momssænkning og skattelettelser, lyder det fra såvel den nuværende overvismand som forgængeren.
Den hurtigste og mest effektive kickstart af dansk økonomi oven på coronakrisen er at sende penge i retning af lavindkomstgrupper som studerende, ledige og pensionister, lyder det fra to topøkonomer.
Mens politikere, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og tænketanke har bragt mange forskellige forslag på banen, så skærer såvel den nuværende vismand Carl-Johan Dalgaard som hans forgænger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen nu igennem: Det handler om hurtigt at få gang i forbruget.
»Hvis du giver pengene til studerende, ledige, pensionister eller andre på overførselsindkomst, er du rimelig sikker på, at pengene bliver brugt og brugt hurtigt, og det gør det nemmere at leve op til kravet om en kraftig effekt i en afgrænset periode,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der var overvismand i årene efter finanskrisen fra 2010 til 2015.
De to overvismænd deler den vurdering, at der modsat efter finanskrisen fortsat er grund til at tro på, at den økonomiske krise bliver af kortere varighed.
Derfor er det ekstra vigtigt, at elementerne i en kickstart kan times med hensyn til såvel start som slut på effekten.
I tillæg peger de begge på, at der kan være god musik i et forslag om at sende de 100 mia. kr. i feriepenge til udbetaling, som ellers skulle have været indefrosset fra i år og frem til, at hver enkelt dansker går på pension.
Indefrysningen af de mange penge skyldes, at danskerne lige præcis i år optjener dobbelte feriepenge som følge af overgangen fra en gammel til en ny model for optjening. Indefrysningen blev oprindeligt vedtaget for bl.a. at forhindre overophedning af økonomien.
Derimod har de mindre fidus til forslag som f.eks. at fremrykke allerede vedtagne topskattelettelser eller en midlertidig sænkning af momsen.
»Med momsen kan man ikke være sikker på forbrugseffekten. Vil butikkerne sænke prisen eller selv tage gevinsten, vil lavere priser få folk til at købe mere eller spare op? Og selv hvis forbruget stiger, betyder det så blot, at folk fremrykker købet af f.eks. en fryser, og at der så kommer et fald i forbruget bagefter,« lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vurderer, at finansminister Nicolai Wammen skal indstille sig på en samlet regning for tabte indtægter, kompensationsordninger og en kommende finanspolitisk stimulans på op imod 200 mia. kr.
Carl-Johan Dalgaard tør ikke i samme grad sætte beløb på, men han vurderer, at f.eks. en frigivelse af de 100 mia. kr. i indefrosne feriepenge vil kunne dække en stor del af behovet for omfanget af en kickstart.
Nicolai Wammen henviser til finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S). Ifølge ham er regeringen enig i behovet for en kickstart, men han vil ikke kommentere konkrete forslag.
»Men jeg er enig i, at en kickstart netop skal kunne times, og at vi skal sørge for, at pengene går til indenlandsk forbrug og ikke til privat opsparing,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) vil ikke afvise, at studerende, hvoraf mange har mistet studiejob, kan blive omfattet af en kickstart, men han advarer om at udhule forskellen mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst, når det kommer til ledige og pensionister.