Økonomi

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Coronavirus koster den danske stat over 200 mia. i 2020

Statens finansieringsbehov i 2020 vokser markant på grund af hjælpepakker og lavere vækst.

Staten skal grave dybt i lommerne eller låne sig til det hul, som coronakrisen i øjeblikket skaber. Her ses Christiansborg fra Slotspladsen. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Staten skal ud og finde 207 mia. kr. ekstra end forventet i år.

Det vurderer Finansministeriet, der har regnet på, hvor dybe spor coronaepidemien kommer til at sætte på statskassen i 2020.

Statens samlede finansieringsbehov skønnes at være 294 mia. kr. i 2020, og det tal er opjusteret med 207 mia. kr. i forhold til den seneste økonomiske redegørelse fra december 2019.

Årsagen til, at finansieringsbehovet er steget så markant, bunder primært i coronanedlukningens hjælpepakker og i den lavere økonomiske vækst, som epidemien har forårsaget. Lavere vækst betyder også lavere skatteindtægter til staten.

Finansieringsbehovet dækkes gennem låntagning eller ved træk på statens konto hos Danmarks Nationalbank, lyder det i en meddelelse fra Finansministeriet.

Den samlede rapport Økonomisk Redegørelse maj 2020 offentliggøres tirsdag d. 26. maj.

Økonomisk Redegørelse er en publikation, som blandt andet indeholder regeringens prognose for dansk økonomi og vurdering af de offentlige finanser. Den udgives tre gange om året: Maj, august og december.

Læs også