Fortsæt til indhold

Powell afviser negative renter: "Ikke det rette værktøj i USA"

Markedet skal ikke forvente, at der kommer negative renter i USA.

Økonomi
/ritzau/FINANS

Sådan lyder det fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på dagens telekonference.

- Vi mener ikke, at det er det rette værktøj i USA, siger Jerome Powell ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer, at der er blandet evidens for, at negative renter virker i forhold til at stimulere økonomien, og at han i øvrigt ikke mener, at det ville virke i USA på grund af en række institutionelle forhold.

Selv om han afviser, at renten ryger ned i negativt territorium, betyder det ikke, at den pengepolitiske værktøjskasse er tom. Der er stadig tiltag som opkøbsprogrammer og brugen af forward guidance tilbage til at stimulere økonomien, når renten er tæt på nul, siger Powell.

Artiklens emner
Federal Reserve
Jerome Powell