Boligejere taber til staten efter it-kaos i tinglysning

Staten går fri i en stor sag om erstatningsansvar for it-kaos med tinglysning i 2009.

Højesteret har mandag frifundet Domstolsstyrelsen. Dermed når de syv dommere til samme resultat som Østre Landsret i 2019.

Et stort antal boligejere mistede penge på grund af de kaotiske tilstande, da digital tinglysning blev indført. Og derfor opstod en forening, som påtog sig at føre sagen som et såkaldt gruppesøgsmål.

Højesteret mener imidlertid ikke, at foreningen har ført bevis for, at staten begik væsentlige eller klare fejl, da systemet blev implementeret.

Cirka 400 boligejere og andre havde tilmeldt sig sagen, som blev ført af Gruppesøgsmål.nu.

Indførelsen af den digitale tinglysning er også blevet vurderet af andre instanser. Rigsrevisionen fandt, at der var tale om et højrisikoprojekt.

I Højesteret lægger dommerne vægt på, at rammerne for projektet var fastsat ved lov og i aktstykker, som var blevet tiltrådt af Folketingets Finansudvalg.

Herfra blev det bestemt, at opgaven med tinglysning kun skulle varetages af en ny enhed i Hobro, og at driften skulle gælde hele landet på én gang, hvilket blev kaldt "big bang", og uden et pilotprojekt.

Det var ikke ansvarspådragende for Domstolsstyrelsen, at styrelsen ikke sagde fra og forsøgte at ændre de betingelser, som Folketinget havde fastsat, lyder det i dommen.

Landets øverste domstol siger, at opgaven med at gøre tinglysningen digital var meget indviklet. Det er næsten umuligt at undgå forlængede sagsbehandlingstider.

At den grund har dommerne skærpet kravet for at kunne få dømt myndighederne som erstatningsansvarlige. Forsinkelsen skal være betydelig, og desuden skal årsagen være væsentlige og klare fejl eller forsømmelser.

Men disse skrappe beviskrav har borgerne i sagen altså ikke kunnet leve op til.

Kort efter afsigelsen af dommen mandag skriver Domstolsstyrelsen i en pressemeddelelse, at i en overgangsperiode "oplevede en række brugere beklageligvis længere sagsbehandlingstid".

I 2009 erkendte myndighederne, at cirka 47.000 sager hang fast i tinglysningen. Danske Boligadvokater mente, at forsinkelserne kunne koste op mod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

/ritzau/