Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Efter seks ugers fald: Ledighedskøen vokser igen

Udviklingen i ledigheden viste i sidste uge tegn på at vende fra fald til en stigning.

Corona rammer verden
Køen af ledige vokser igen. Foto: Torben Åndahl

Udviklingen i ledigheden er et resultat af antallet af personer, som framelder sig og tilmelder sig som ledige.

Og efter flere uger, hvor færre end normalt de seneste fem år, meldte sig i ledig på jobcentrene rundt om i Danmark, ændrede billedet sig i sidste uge.

Her hoppede antallet af personer, der kom ned for at melde sig ledig, lige præcis op over gennemsnittet for de seneste fem år. Altså efter i flere uger at have været et stykke under.

Man skal derudover være opmærksom på, at når personer framelder sig som ledige vil det i fire ud af ti tilfælde ikke være fordi, at de har fået et nyt job. De kan eksempelvis i stedet være gået på pension, efterløn, barsel eller være blevet syge.

Den nye udvikling kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Forrige uge blev der varslet flere større fyringsrunder fra arbejdspladserne end i nogen anden uge i år.

Derfor har de seneste ugers tal fået rynkerne frem i panden på nogle økonomer, der frygter, at der er tale om de første spæde tegn på en hård sommer med flere uden job og en hård exit fra regeringens hjælpepakker.

Cheføkonom i fagforeningen Lederne Niklas Praefke er en af de økonomer. Han peger på, at en række forskellige ingredienser kan skabe en dårlig cocktail.

- Jeg frygter, at sidste uge var starten på en ny periode med stigende ledighed, skriver han i en analyse af udviklingen.

- Udløbet af første fase i lønkompensationsordningen har sat gang i fyringsvarslingerne, dimittender afslutter deres studier, men har svært ved at finde job, og endelig udløber opsigelsesvarslerne for personer, som blev afskediget ved krisens start.

Også Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, ser bekymret på udviklingen.

- Det vidner desværre om, at vi kan stå over for en ny ledighedsbølge i takt med at flere virksomheder nu begynder at fravælge lønkompensationsordningen, siger han.

- Det bliver desværre en sand gyser at følge udviklingen i ledigheden hen over sommeren.

- Først og fremmest er der sket en række opsigelser i marts og april med tre måneders varsel, der først vil finde vej ind i ledighedstallene her i juni og juli. Dertil kan vi desværre se, at der nu bliver varslet væsentligt flere fyringer end tidligere.

BRANCHENYT
Læs også