Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Jyske Bank: Økonomien er på vej mod langsom vending

Corona rammer verden
Foto: Finn Frandsen

Et "langsomt V" er det billede, Jyske Bank selv bruger til at illustrere det mest sandsynlige forløb for dansk økonomi i 2020.

Banken er siden sin seneste prognose blevet en anelse mere negativ og forudser i basisscenariet, at økonomien skrumper med 3,7 pct. Det skal sammenlignes med en forventning om et fald i bruttonationalproduktet, BNP, på 3,3 pct. i den forrige prognose fra slutningen af marts.

Samtidig har Jyske Bank dæmpet forventningerne til 2021, der nu ventes at ende med en vækst på 2,8 mod et estimat på 4,3 pct. i marts.

Ud over basisscenariet opstiller Jyske Bank dog to alternative scenarier.

- I det ”hurtige V” scenarie er BNP ved udgangen af 2020 stort set tilbage på niveauet fraårets start. Genåbningen, de lave renter og den finanspolitiske stimulans fra blandt andetden kommende udbetaling af feriepenge i efteråret skaber et positivt momentum, dergiver et moderat opsving videre ind i 2021, skriver bankens cheføkonom Niels Rønholt.

Han spår i det scenarie, at BNP falder med 2 pct. i 2020 og stiger med godt 3,5 pct. i 2021.

Det kan dog også blive værre.

- I det hårde ”U” scenarie er der store skift i forbrugsvanerne både i Danmark og globalt, investeringslysten begrænses af høj gæld i virksomhederne, og forbrugslysten dæmpes af meget højere ledighed. Samtidig kan nye, lokale coronaudbrud påvirke økonomien negativt, forudser Niels Rønholt.

I det forløb vil BNP falde med godt 5 pct. og stige med 2 pct. i 2021.

BRANCHENYT
Læs også