Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Norsk økonomi er langsomt ved at genfinde formen efter coronakrisen

Norges økonomi voksede igen i maj efter to måneder med store fald som følge af coronakrisen. Men økonomien vokser langsommere end forventet.

Norsk økonomi voksede med 2,4 pct. i maj. Økonomien er dog stadig 9 pct. mindre end før coronakrisen. Arkivfoto: Jens Dresling.

Efter flere måneder med store fald i væksten er norsk økonomi langsomt ved at rejse sig efter coronakrisen.

Det viser nye tal fra Statistisk Sentralbyrå, der er den norske pendant til Danmarks Statistik.

I maj voksede den norske økonomi med 2,4 pct., efter at økonomien i april og marts skrumpede voldsomt som følge af cornakrisen, der lukkede store dele af landet ned.

I marts dykkede økonomien med næsten 7 pct. og i april lød minusvæksten på 4,7 pct.

Dermed blev der på bare to måneder barberet 11 pct. af det norske bruttonationalprodukt (bnp) – og der er stadig lang vej igen, før det tabte er indhentet, påpeger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

»Fremgangen i maj ændrer ikke på, at den norske økonomi fortsat er knap ni procent mindre sammenlignet med februar,« siger han.

Den norske regering valgte en model, der i store træk minder om den måde, som de danske myndigheder har håndteret coronakrisen på.

Store dele af Norge blev lukket ned i marts, og siden den 20. april er landet langsomt og gradvist blevet genåbnet, hvilket har fået nordmændene til igen at svinge betalingskortet.

»Fremgangen i maj kom primært fra servicesektoren. Det giver fint mening, da nordmændene i slutningen af april og i maj igen kunne komme til frisøren samt besøge flere butikstyper,« siger Kim Blindbæk.

Privatforbruget steg med 4,8 pct. i maj, men særligt kulturlivet og restaurationsbranchen oplevede stor fremgang og steg med henholdsvis 59 pct. og 23 pct.

Selv om fremgangen på 2,4 pct. har sat en prop i hullet efter to måneder med store fald, ligger tallet dog i den lave ende i forhold til den forventede vækst.

Den norske centralbank havde på forhånd estimeret, at økonomien ville vokse med 3,5 pct. i maj og den norske storbank DNB vurderer, at norsk økonomi først vil være tilbage samme på niveau som før coronakrisen i andet kvartal i 2021.

Det skyldes bl.a., at den norske eksport lider under en svag efterspørgsel i verdensøkonomien. Den norske eksport faldt da også med 4,5 pct. i maj.

»Det understreger, at genopretningen fortsat er usikker, og at der uden tvivl vil komme bump på vejen. Vi vurderer, at den fortsatte usikkerhed omkring den globale økonomi udgør en risiko for genopretningen i Norge,« siger Kim Blindbæk.

Sydbank forventer dog, at den norske økonomi vil være præget af »moderat fremgang« de kommende måneder.

BRANCHENYT
Læs også