Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk eksport stiger igen oven på coronakrisen

Eksporten steg i maj med mere end 3 pct. efter store fald under coronakrisen. Økonomer advarer dog mod for tidlig optimisme.

Den danske eksport er så små begyndt at genvinde fodfæstet oven på coronakrisen, der bød på voldsomme fald i eksporten.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af varer i maj voksede med 3,3 pct. efter store fald i april og marts.

»Det er et signal om, at dansk økonomi langsomt er på vej tilbage. Eksporten befinder sig et stykke under niveauet inden Covid-19, men faktisk er eksporten kun 1,6 pct. mindre i årets første fem måneder end i samme periode sidste år. Det er langtfra lige så dramatisk som frygtet,« siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Tallene afslører dog, at coronakrisen har efterladt dybe ridser i den danske eksportøkonomi.

Set over de seneste tre måneder er eksporten nu 7,6 pct. lavere sammenlignet med de tre forudgående måneder - og eksportsåret risikerer at springe op, hvis coronakrisen blusser op og endnu engang lammer verdensøkonomien.

»Vi ser en betydelig risiko for, at eksporten kan blive den manglende brik i den økonomiske genopretning af dansk økonomi. Her er vi i høj grad afhængige af, at de andre økonomier kommer op i gear,« siger Søren V. Kristensen.

Eksporten herhjemme er kraftigt domineret af en række tunge brancher - herunder medicinalbranchen.

Og det kan vise sig være en fordel og skærme den danske eksport for de værste konsekvenser, hvis verdensøkonomien igen falder ned i et sort hul.

»Under coronakrisen har medicineksporten vist fornuftige tegn. Medicin har for vane at være mindre følsom overfor økonomisk uro. Vi kan roligt konkludere, at vores medicinaleksport dulmer slaget på dansk økonomi fra coronakrisen,« sige Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

BRANCHENYT
Læs også