Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Verdenskendt skuespiller byder på legendarisk baseballhold

Skuespilleren Jennifer Lopez har sammen med sin mand Alex Rodriguez samlet et konsortium, der vil købe New York Mets.

Jennifer Lopez har med sin mand Alex Rodriguez, samlet et finansielt konsortium, der har budt næsten 11,5 mia. kroner på baseballholdet the New York Mets. Foto: Rick Scuteri/AP Arkivfoto: Rick Scuteri/AP New York Yankees' Alex Rodriguez laughs during batting practice before a baseball game against the Boston Red Sox in Boston, Saturday, May 2, 2015. (AP Photo/Michael Dwyer)

Den amerikanske Wilpon-familie har sat The New York Mets til salg, og flere interesserede købere vil gerne overtage styringen af det legendariske baseballhold.

Et måske overraskende navn i puljen af potentielle købere, er skuespilleren Jennifer Lopez.

Sammen med sin mand Alex Rodriguez, der anses som en af de bedste baseballspillere nogensinde, har Lopez samlet et finansielt konsortium, der har budt næsten 11,5 mia. kroner på ’The Mets’.

Det skriver New York Post.

Lopez og Rodriguez er begge født i New York, hvilket de ifølge mediet Deadline.com vil bruge til at øge sin appel for at overtage holdet.

Parret er dog i skarp konkurrence med den amerikanske milliardær Steve Cohen, der har budt næsten 13,5 mia. kroner.

Milliardærerne Josh Harris og David Blitzer, der sammen ejer basketballholdet Philadelphia 76ers og ishockeyholdet New Jersey Devils, har også lagt et bud på ’The Mets’.

I de kommende dage skal Wilpon-familien beslutte hvilke mulige købere, der skal med i anden omgang af køberunden.

Ifølge New York Post har Steve Cohen, der ejer hedgefonden Point72 Asset Management, en fordel i kampen, da han har en betydeligt større formue end sine konkurrenter.

Ifølge Forbes er Cohen god for mere end 93 mia. kroner.

Jennifer Lopez og Alex Rodriguez har en samlet set en formue på næsten 5 mia. vurderer New York Post.

Med i det finansielle konsortium, som parret har samlet, er blandt andre milliardæren Vinny Viola, der står for ti pct. af det samlede bud med omkring 1,3 mia. kroner.

Når den potentielle køber er fundet, skal mindst tre fjerdedele af de 30 Major League Baseball-holdejere godkende overtagelsen, før handlen kan gå igennem.

BRANCHENYT
Læs også