Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

USA/Sydbank: Forbrugertilliden styrker bekymringen for økonomien

Den amerikanske forbrugertillid overraskede negativt i juli, hvor den faldt til 92,6 fra 98,3 måneden før.

Det viser tal fra det amerikanske Conference Board tirsdag.

- Det føjer lidt mere styrke til bekymringen for den amerikanske økonomi. Forbrugertilliden er dog fortsat acceptabel i et historisk perspektiv. Det skyldes, at de amerikanske krisepakker afskærmer forbrugerne fra, hvad der ellers havde været en barsk virkelighed, påpeger cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar.

Til sammenligning var der ventet et mere beskedent fald til 95,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Tallet for juni er revideret lidt op fra 98,1.

Underindekset for den nuværende situation landede på 94,2 mod 86,7 måneden før, mens forventningsindekset faldt en del fra 106,1 i juni fra 91,5 i juli.

Cheføkonomen fremhæver faldet i underindekset for forventningerne, som trækker ned i juli, mens indekset for den nuværende situation trækker op.

- Det indikerer, at en kombination af et stigende antal smittede og det faktum, at genopretningen ser ud til at have tabt momentum påvirker amerikanernes syn på fremtiden, vurderer han og fremhæver, det dog fortsat er sådan, at humøret hos forbrugerne er bedre end i april, hvor "vi forhåbentlig også var vidne til, at krisen var på sit højeste".

BRANCHENYT
Læs også