Serier

Boligmarkeder trodser krisen: Buldrer op mange steder i verden

Den positive udvikling på boligmarkedet herhjemme har overrasket økonomerne, men den er langtfra unik. Priserne stiger mange steder i den vestlige verden.

Corona rammer verden
Boligmarkedet har det godt mange steder i den vestlig everden trods coronakrisen. Foto: AP/Julio Cortez

Mange steder i den vestlige verden buldrer boligpriserne opad trods coronakrisen, der har sendt ledigheden op og økonomierne i dørken. Udviklingen vidner ifølge økonomer om, at coronakrisen endnu ikke har ramt den typiske boligkøber.

»Det er overraskende, at boligmarkedet står så stærkt så mange steder. Det er nok et udtryk for, at denne krise er anderledes, end dem vi normalt ser,« siger Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit.

Tidligt i krisen spåede Nordea og Nykredit om boligprisfald på mellem 4 og 5 pct. i år herhjemme. De økonomiske vismænd spåede i deres juni-rapport om et prisfald på hele 12,5 pct., hvis krisen accelererede.

Målt over det seneste år er huspriserne dog steget med 3,4 pct., lejlighedspriserne med 6,1 pct., og fritidshuspriserne med hele 7 pct., viser tal fra boligsiden.dk.

I Norge ligger huspriserne ifølge de norske ejendomsmægleres brancheforening, Eiendom Norge, 5 pct. højere end for et år siden. Der blev solgt næsten 45 pct. flere boliger i juli end i juli 2019.

I Sverige ligger huspriserne ifølge Svensk Meklerstatistik 7 pct. højere end for et år siden – sommerhuse er oppe med 9 pct.

Og fænomenet rækker ud over Skandinavien.

I USA steg hussalget f.eks. næsten 25 pct. i juli – efter en stigning på omtrent 20 pct. i juni - og priserne ligger nu 8,5 pct. højere end for et år siden, viser tal fra brancheforeningen The National Association of Realtors.

De britiske huspriser steg 1,7 pct. i juli – den største månedlige stigning i 11 år – da landet åbnede op, og ligger nu 1,5 pct. højere end for et år siden, ifølge realkreditinstituttet Nationwide.

I USA har boligmarkedet nydt godt af et rentefald siden krisens start, men i Europa var renten allerede meget lav. Udviklingen overrasker derfor Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea - især i lyset af dybden af den økonomiske krise.

Bruttonationalproduktet hos den internationale samhandelsorganisation OECD’s 34 medlemmer faldt 9,4 pct. i andet kvartal. Det er næsten fire gange mere end i det værste kvartal under finanskrisen.

Noget tyder dog ifølge Jan Størup Nielsen og Troels kromand Danielsen på, at krisen og ledigheden primært har ramt brancher, hvor der er mange lavtlønnede, unge eller udlændinge ansat. De er ofte ikke aktive på boligmarkedet.

Den almindelige boligkøber i Vesten har til gengæld nydt godt af de enorme finanspolitiske og pengepolitiske hjælpepakker – herhjemme bl.a. i form af tilbagebetalte feriepenge.

I en nylig undersøgelse fra nyhedsbureauet The Associated Press svarede næsten halvdelen af amerikanerne, at de enten har kunnet sparet mere op eller har tilbagebetalt mere gæld end normalt under pandemien.

Herhjemme viser tal fra Danmarks Statistik, at husholdningernes tro på deres egen økonomi stort set er uændret, selvom den generelle forbrugertillid er faldet under krisen.

»Kernetropperne på boligmarkedet har ikke rigtig mærket krisen endnu. De har tværtimod fået en indkomstfremgang mange steder. Men hvis man ser krisen begynde at sprede sig, vil man få et helt andet billede,« siger Jan Størup Nielsen.

BRANCHENYT
Læs også