Strateger: Aktiefesten efter den ultralempelige pengepolitik ebber ud
Efter et stærkt kursridt på aktiemarkederne siden midten af marts, så ebber medvinden fra centralbankernes lempelige pengepolitik nu ud, vurderer flere strateger.
Den ultralempelige pengepolitik i kølvandet på coronakrisen har mistet lidt af sin potens i finansmarkederne. Dermed skal investorerne vænne sig til flere perioder med kursfald på aktiemarkederne, end vi har set de seneste fem måneder.
Der vil især komme mere modvind til de store amerikanske teknologiaktier som Amazon, Facebook og Tesla og måske også til de mest risikable virksomhedsobligationer, vurderer bl.a. Nordea og Nykredit.
»Vi har i høj grad allerede set effekten af den lempelige pengepolitik i markedet. Den vil ikke kunne løfte markederne på samme måde fremover,« siger Simon Kristiansen, seniorstrateg hos Nordea.
Da finansmarkederne kollapsede i februar, trådte centralbanker over hele verden til med nye opkøb i obligationsmarkedet og rentesænkninger.
Det sendte enorme summer ud i finansmarkederne og skabte grobund for et overraskende comeback i bl.a. aktiemarkederne.
Det danske C25-indeks handlede forleden i ny rekord efter en stigning på omkring 50 pct. siden midten af marts. Det samme er tilfældet for amerikanske S&P 500 - dog efter en lidt mindre stigning.
Det er ret dårlig timing i en situation, hvor vi har brug for alle de rygstød til økonomien, vi kan få.Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker i Danske Bank
Særligt begunstiget var en række store teknologiaktier som Facebook, Amazon, Netflix, Tesla og Google, der fra midten af februar til slutningen af august steg mere end 60 pct.
I samme tidsrum omtrent halveredes den effektive rente på risikable virksomhedsobligationer i både USA og Europa, hvilket også har givet investorerne store gevinster.
Torsdag eftermiddag vil Den Europæiske Centralbank (ECB) ifølge Nykredit og Nordea sandsynligvis lægge op til yderligere lempelser på sit næste møde i december.
De amerikanske kolleger i Federal Reserve (FED) ændrede forleden sin politik, så den kan holde renterne lave og fortsætte sine opkøb i obligationsmarkedet endnu længere.
Medlemmer af ledelsen af begge centralbanker har dog udtrykt bekymring for, at pengepolitikken har pustet for meget til priserne på finansmarkederne uden samtidig at have løftet inflationen.
Ligesom sine forgængere efter dotcom-krisen i starten af dette årtusinde og efter finanskrisen i 2008 står man ifølge Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i det dilemma, at finansmarkederne er blevet afhængige af stimulans.
»De gider ikke, at aktiekurserne er steget så meget, og at alle har en forventning om, at det vil fortsætte opad, fordi man har ECB og FED i ryggen. De vil gerne have mere balance ind i det. Det er noget, de har behov for at italesætte uden at vælte opsvinget,« siger Frederik Engholm.
Siden slutningen af den forgangne uge er kurserne på nogle af de store teknologiselskaber raslet ned. Begynder det at ligne et nyt kollaps, vil centralbankerne dog træde til igen, bekymringer eller ej, mener de to strateger.
Yderligere lempelser vil dog ikke have så stor en effekt som tidligere, men vil ifølge storbanken UBS alligevel kunne presse endnu flere penge ind i de risikable virksomhedsobligationer.
De vil også svække bl.a. den amerikanske dollar til stor fortrydelse for danske eksportvirksomheder. Kronen har ifølge Danske Bank ikke været stærkere i over 10 år, hovedsageligt fordi dollaren er svækket.
»Det er ret dårlig timing i en situation, hvor vi har brug for alle de rygstød til økonomien, vi kan få – ikke mindst til eksporten,« siger Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker i Danske Bank.
