Smitten breder sig: Nu kan den også ses i økonomien

Økonomer er blevet bange for, at opblomstringen i smittetallene herhjemme og i mange lande omkring os vil stikke en kæp i hjulet på opsvinget.

Siden genåbningerne i april har den økonomiske genopretning i stor udstrækning været båret af en kraftig stigning i forbruget og en overraskende hurtig tilbagevenden til en mere normal adfærd hos mange.

Men i takt med at regeringen indfører nye restriktionerne og smittenyhederne fylder mere, så er man igen begyndt, at se de danske forbrugere blive mere forsigtige.

Forhistorien

Efter en sommer, hvor man var tæt på at være tilbage til livet før coronakrisen, er smittebilledet blevet gradvist værre.

Smittetallene i Aarhus og Odense begyndte at pege opad i slutningen af juli måned, og man indførte i starten af august lokale restriktioner for at banke det ned igen.

Det lykkedes, og man ophævede i slutningen af august igen restriktionerne i Aarhus.

Men nu begyndte tallet at stige i og omkring hovedstaden.

Fra slutningen af august indførte man mundbindkrav i den offentlige transport over hele landet og fra midten af september indførte man nye restriktioner i 17 kommuner i hovedstadsområdet.

Statsminister Mette Frederiksen udvidede i sidste uge restriktionerne til resten af Danmark.

Tiltagene falder sammen med en voldsom stigning i smitten i mange andre europæiske lande på en og samme gang.

I Spanien, Frankrig og i Storbritannien har man f.eks. indført delvise nedlukninger i byer, hvor smitten er særlig høj.

Herhjemme skal alle restauranter, caféer og barer over hele landet lukke kl. 22. Samtidig opfordrer regeringen bl.a. til, at danskerne igen drosler ned på sine sociale aktiviteter og begynder at arbejde hjemmefra.

Økonomerne er nu nervøse for, at angsten kan sætte sig i forbruget, som kan standse opsvinget.

Da Danmark lukkede ned i uge 11, faldt kortomsætningen hos Nordea og Danske Bank med ca. 30 pct. over de kommende to uger og rev økonomien ud i en voldsom recession.

Man så en lignende udvikling i de svenske tal, selvom man der ikke lukkede økonomien ned – på en effekt som økonomerne i et berømt studie fra Københavns Universitet siden hen har tilskrevet ren psykologi.

Der er ifølge økonomer stadig et langt stykke vej fra stemningen under nedlukningen den 11. marts.

Men restriktionerne er nu blevet så synlige, at de igen er begyndt at fylde i folks bevidsthed og er begyndt at sætte deres aftryk i forbruget, mener bl.a. Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

»Mange havde opfattet det hele som noget midlertidigt. Men så kom rejserestriktionerne igen, og så begrænsningerne i Aarhus og nu i København. Det sender et signal til folk om, at det ikke kun er noget midlertidigt. Det kan jeg godt være lidt bekymret for,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Forbrugerne

Regeringen mener, at eksporten falder med 10,2 pct. år og erhvervslivets investeringer med 12,2 pct.

Derfor er det ifølge Louise Aggerstrøm Hansen endnu vigtigere, at de danske forbrugere ikke mister modet.

Effekten af de udbetalte feriepenge i næste måned, som potentielt kan pumpe op mod 33 mia. kr. ud i økonomien, afhænger i stor udstrækning af, om forbrugerne kan og har lyst til bruge pengene, mener hun.

Noget tyder dog på, at de nye tiltag på det seneste har ramt forbrugernes tillid til både økonomien som helhed og deres egen situation.

Danmarks Statistiks forbrugertillid faldt således til minus 7,4 i september fra minus 5,4 i august. Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, der afsluttedes omtrent den 15. september.

Det er anden måned i træk, at indikatoren er faldet.

Forbruget med kort og MobilePay hos omtrent 1 mio. kunder i Danske Bank faldt dog også i ugen, der sluttede mandag den 21. september.

På traditionelle restauranter, hvor forbruget ellers har ligget omkring normalen i starten af september, faldt forbruget til omtrent 20 pct. under normalen i slutningen af sidste uge.

»Det lader til, at der allerede med det samme har været en effekt af de nye restriktioner,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Den seneste udvikling ser ikke lovende ud med stigende virustal og flere restriktioner,« fortsætter hun.

De positive tendenser på boligmarkedet og på arbejdsmarkedet lægger dog ifølge økonomer fra bl.a. Arbejdernes Landsbank stadig en bund under forbruget.

Mange har ifølge bankens cheføkonom Jeppe Borre ikke mærket krisen på egen krop endnu.

Danskerne ser således stadig ikke nær så stor en forværring i deres egen økonomiske situation, som i økonomien som helhed, ifølge besvarelserne i forbrugerundersøgelsen.

Frygten for arbejdsløshed er også stadig lav i undersøgelsen.

Udfordringen

Der blev ifølge de seneste tal fra boligsiden.dk solgt 6 pct. færre ejerboliger i august sammenlignet med juli.

Nedgangen fordeler sig med 3 pct. færre hushandler, 10 pct. færre ejerlejlighedshandler og 10 pct. færre fritidshushandler, ifølge Nordea.

Sammenlignet med sidste år, blev der stadig solgt 17 pct. flere huse, 9 pct. flere ejerlejligheder og 25 pct. flere fritidshuse.

På arbejdsmarkedet ser det også stadig fornuftigt ud, selvom tallene viser udviklingen for flere uger siden.

Tal fra Danmarks Statistik viste forleden, at beskæftigelsen steg med 15.064 personer i juli. Det var den største månedlige fremgang, der er registreret i statikkens levetid siden starten af 2008.

Det var også anden måned i træk med stigende beskæftigelse.

Trods stigningen i juni og juli er der dog stadig næsten 56.000 færre personer beskæftiget i Danmark sammenlignet med i februar.

Ledigheden falder også stadig støt. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er stigningen siden coronakrisen halveret til omtrent 25.000 personer siden juli.

Kommer smitten dog for højt op, så vil pessimismen alligevel krybe ind, mener Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Så risikerer man, at forbruget ligesom i marts vil falde lang tid før, det kan ses i tallene for boligpriser og arbejdsmarked, mener han.

»Den seneste tids stigende smittetryk både herhjemme og i andre lande i Europa er formentligt den primære forklaring bag den øgede pessimisme,« skriver Jes Asmussen.

»Faldende i tilliden de seneste to måneder illustrerer efter vores vurdering således, at usikkerheden om fremtiden, som følge af COVID-19, er en dominerende faktor blandt husholdningerne, som opvejer de positive signaler fra bl.a. et solidt boligmarked, fortsat lave renter samt den seneste tids trods alt mindre negative signaler fra arbejdsmarkedet,« fortsætter han.