Nu skal vismænd se, om Finansministeriets lommeregnere regner på den rigtige måde
Formandskabet for De Økonomiske Råd skal fremover lave et eftersyn af ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag, oplyser Finansministeriet.
Finansministeriets regnemodeller skal til eftersyn. Fremover får Formandskabet for De Økonomiske Råd, der i daglig tale går under navnet de økonomiske vismænd, nemlig til opgave at lave et »uafhængigt eftersyn af ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag,« oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
»Da jeg tiltrådte som finansminister, varslede jeg, at Finansministeriets regneprincipper skulle ses efter i sømmene af fagfolk. Og det bliver de nu. For vi skal sikre os, at den store regnemaskine er opdateret – velsmurt og fintunet – så den giver os de bedst mulige forudsætninger for at vurdere effekterne af politiske tiltag. Og dermed det bedst mulige grundlag for at træffe kloge beslutninger,« udtaler finansminister Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.
Tiltaget kommer, efter at der i flere år har været diskussion om netop regnemodellerne i Finansministeriet. De har været udskældt af politikere i rød blok. Regnemodellerne har haft en form for skævhed i dem, som f.eks. ikke har taget højde for effekterne af pædagoger, har kritikken lydt.
»Eftersynet er et element i indsatsen for at blive bedre til blandt andet at regne på effekterne af de investeringer, som vi gør i velfærd og uddannelse,« lyder det fra Nicolai Wammen.
Med den nye opgave skal de økonomiske vismænd, som har Carl-Johan Dalgaard som overvismand, »årligt afrapportere vurderinger af de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag«.
De økonomiske vismænd skal begynde på den nye opgave fra februar næste år.
»Jeg håber og tror på, at både eftersynet samt de afsatte midler til forskning på området kan gøre os bedre i stand til at sige, hvad det måtte have af effekter for vores økonomi, hvis vi f.eks. investerer en milliard kroner i konkrete tiltag, som løfter kvaliteten i folkeskolen eller i daginstitutionerne. Så investeringer i vores fælles velfærd ikke kun betragtes som en ren udgift, men netop også som en investering,« lyder det fra Nicolai Wammen.





