Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trump udskyder forhandlinger om coronahjælp

Forhandlinger om økonomiske hjælpepakker i USA er udskudt i mindst en måned.

Arkivfoto: AP/Alex Brandon

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag udskudt planlagte forhandlinger med demokratiske medlemmer af Kongressen om hjælpepakker til efter præsidentvalget den 3. november.

- Jeg har instrueret mine repræsentanter om at stoppe med at forhandle indtil efter valget, hvor jeg umiddelbart efter jeg har vundet, vil komme med en stor hjælpepakke, der har fokus på den hårdtarbejdende amerikaner og de mindre erhvervsdrivende og selskaber, skriver Trump i et tweet tirsdag.

Ifølge demokraten Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus, betyder præsidentens aflysning, at han ikke vil bekæmpe virusset.

- I dag endnu engang viser præsident Trump sit sande ansigt og sætter sig selv før landet med fuld støtte fra republikanerne i Kongressen, siger hun.

Ifølge Louis Funder, Dansk Industris USA-chef, er der behov for flere initiativer i USA og efter Trumps udmelding tirsdag, er det usandsynligt, at pakken når videre.

- At man øjensynligt opgiver at lande en aftale om at stimulere økonomien, kommer til at kunne mærkes hos den arbejdsløse amerikaner og hos de virksomheder, der stadig kæmper med svigtende salg, siger han.

Han påpeger, at den amerikanske økonomi er kommet langt siden coronakrisens start, men den mangler det sidste skub, og det kunne hjælpepakkerne have givet.

De amerikanske aktiemarkeder reagerede med det samme på præsidentens udmelding, der fik aktiekurserne til at falde.

BRANCHENYT
Læs også