Fortsæt til indhold

Det amerikanske detailsalg steg en del mere end ventet i september

Detailsalget i USA steg mere end økonomerne havde forventet.

Arkivfoto: Gunnar Rathbun/AP Images for Walmart
Økonomi
/ritzau/FINANS

Detailsalget i USA udviklede sig stærkere end forudset i september. Salget steg med 1,9 pct. på månedsbasis, mens økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News ventede en stigning på 0,8 pct. i forhold til måneden før.

Det viser data fra U.S. Census Bureau fredag eftermiddag.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 1,5 pct. i september, hvilket også var bedre end ventet.

Økonomerne havde således sat næsen op efter en fremgang på 0,5 pct.