Serier

67 millioner amerikanere har fået sparket under coronakrisen

Ledighedstallene har været voldsomme i USA under coronaudbruddet, og sammenlagt har amerikanske virksomheder delt 67 mio. fyresedler ud under krisen.

Corona rammer verden
Antallet af amerikanere, der har prøvet at melde sig ledige under coronakrisen, har nu krydset 67 mio. Foto: AP/ John Minchillo

Godt 67 millioner gange har amerikanere stillet sig hen i arbejdsløshedskrisen under coronakrisen. Nye tal fra US Department of Labor viste torsdag, at der var 709.000 nytilmeldte ledige i USA i sidste uge. Det sender det samlede antal nytilmeldinger over siden marts, hvor krisen for alvor brød ud, til nye højder.

»Coronakrisen er desværre slet ikke et overstået kapitel. Amerikanerne kæmper fortsat en stor tilstrømning til ledighedskøen. I løbet af de seneste 34 uger har mere end 67 millioner amerikanere prøvet af få en fyreseddel i hånden,« siger cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen, i en kommentar til tallene.

Selv om de nye ledighedstal er høje, er de på sin vis godt nyt, fordi økonomer havde forventet 731.000 nytilmeldte ledige, og tallet ugen før lå endnu højere.

709.000 nytilmeldte ledige på en uge er dog flere, end man så under finanskrisen. DI påpeger, at det ugentlige antal af nytilmeldte under finanskrisen aldrig har oversteget 665.000.

I nogle uger under coronakrisen har antallet af nyledige passeret 2 mio.

Selvom antallet af nytilmeldte faldt i sidste uge, og der nu er flere, der hyrer end fyrer, forventer Allan Sørensen fortsat høje ledighedstal de kommende måneder, da coronasmitten sandsynligvus vil stige igen og medføre genindførelse af flere restriktioner.

BRANCHENYT
Læs også