Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

ECB-topchef understreger at økonomien fortsat har brug for støtte

Corona rammer verden
Christine Lagarde er chef for Den Europæiske Centralbank. Foto: Reuters/Kay Nietfeld

- Der er fortsat brug for økonomisk støtte til den europæiske økonomi.

Det siger Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag morgen i Europa-Parlamentet.

- En svag efterspørgsel betyder, at der fortsat er brug for finansiel støtte. EUs genopretningsfond bør være operationel - og klar til at støtte uden forsinkelse, siger hun og understreger:

- Det gælder også for hjælpepakker i EU.

Christine Lagarde siger også, at både det pandemiske obligationsopkøbsprogram, PEPP, samt TLTRO-lån - der giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente - er de "mest sandsynlige værktøjer", som ECB vil bruge.

- Vi reagerede prompte og kraftfuldt i forbindelse med den første bølge (af coronavirus), som ramte eurozonens økonomier. Vi vil fortsat adressere krisen med samme kraft og beslutsomhed, siger hun ifølge Bloomberg News.

BRANCHENYT
Læs også